Ny leder ansat på Observatoriet I Brorfelde
Observatoriet i Brorfelde, som er ejet og drevet af Holbæk Kommune, har ansat Bjarke Svendsen som ny leder. Bjarke kommer fra en stilling som seniorrådgiver i konsulentbureauet Why Consulting og har erfaring med kulturpolitik, strategiudvikling og ledelse af kulturinstitutioner.
Bjarke Svendsen bor på Amager. Han er gift med Anne og har 3 børn. Han har altid haft en personlig interesse for rummet og naturvidenskaben. Han læser om rummet, hører Vildt Naturligt og Ubegribeligt – og alt hvad der ellers kan støves op af den slags. Da han læste idéhistorie tilbage i 2005, skrev han om begrebet ’tid’.