Overskudsvarme fra Kalundborg kan komme fjernvarmekunder i Holbæk til gode
Overskudsvarme fra Kalundborgs store industri vil kunne opvarme over 50.000 danske husstande, men i dag forsvinder overskudsvarmen dog ud i den blå luft.
Partnerskabet, som Holbæk Kommune er en del af, skal derfor undersøge muligheden nærmere for at transportere overskudsvarmen fra Kalundborg til Roskilde med potentiel tilkobling til det kommende fjernvarmenet i Holbæk. Sammen med blandt andre Novo Nordisk, Ørsted og VEKS er målet at finde løsninger, der kan forsyne tusindvis af husstande med den klimavenlige varme.
Holbæk er Danmarks største naturgasby, og udsigten til at modtage overskudsvarme fra nabokommunen glæder Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune.