Åbningsevent – Det sidste vikingeskib?
Udstilling åbner på Holbæk Museum den 8. februar kl. 10-15.
Vær med blandt de første til at se ’Det sidste vikingeskib?’ – en udstilling om den 900 år gamle Gislingebåd. Båden blev fundet ved Gislinge i 1993. Den er blevet anerkendt som et af verdens bedst bevarede klinkbyggede fartøjer fra sin tid i overgangen mellem vikingetid og middelalder. Nationalmuseet ejer båden og langtidslåner den til Museum Vestsjælland. Båden har aldrig tidligere været udstillet.