Politirapporten fra 2024-09-02
På Carl Reffsvej anmeldte datteren til en ældre kvinde, at moren var blevet snydt. En mand, som havde udgivet sig for at være fra hjemmeplejen, var gået ind af terrassedøren, der stod åben. Manden havde henvendt sig til den ældre kvinde, som stod i køkkenet. De var faldet i snak, og kvinden fattede ikke mistanke, da hjemmehjælperen plejer at komme omkring dette tidspunkt med aftensmad. Kvinden fik i den forbindelse stjålet sit dankort, og hendes datter opdagede efterfølgende, at der var blevet hævet 6000 kr fra kontoen. En patrulje kørte til den ældre kvindes hjem, hvor hun blev afhørt til sagen.