Bakkekammen 45 er et unik Bedre Byggeskik-hus med oprindelige detaljer. Søndagsomvisningerne i Bakkekammen 45 er meget populære. Og samtidig den eneste mulighed for at komme indenfor i den fredede ejendom, som arkitekt Marius Pedersen (1888-1965) tegnede til sig selv. Her boede og arbejdede han til sin død i 1965. Enken Emma Pedersen blev boende i huset til 2007, hvorefter en donation fra Nordea-fonden på 5 mio. kroner gjorde det muligt for Holbæk Museum at indrette Danmarks første museum og videncenter for Bedre Byggeskik her.
![](https://dit-holbaek.dk/wp-content/uploads/2021/06/Bakkekammen-Frydenlund-Bogforlag-JTL-26-708x1024.jpg)