En sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Jernløse Håndbold, hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra. Det skal styrke klubbens arbejde med at skabe aktiviteter, der samler og motiverer.
Der er grund til at juble ekstra for spillerne fra Jernløse Håndbold, når de løber på banen for at træne og spille kampe. Håndboldklubben har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, og det betyder, at klubben nu kan få økonomisk støtte, når bilister tanker hos OK.
“Vi er en håndboldklub, hvor der er plads til spillere i alle aldre og alle niveauer. Vi har stor bredde og en stærk top. Og med fokus på udvikling, leg og læring i håndbold sætter vi også kammeratskab og sociale kompetencer højt,” lyder det fra klubbens kasserer, Mette Balle Oldenborg, der understreger, at pengene vil gå til netop at styrke klubbens arbejde med spændende aktiviteter, der samler og motiverer medlemmerne.
Sådan støttes håndboldspillerne
Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med 5 øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og skabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Jernløse Håndbolds sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.
Klubben får 5 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte håndboldspillerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.
Spiller en rolle lokalt
OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor har det virket naturligt for OK at støtte lokalsporten.
“Lige nu har mere end 1.600 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.
Om OK og sponsoratet
• OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere
• OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer
• OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.600 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund