Søndag d. 23. august 2020 kl. 11, 12.30 og 14. Tag med på dybt vand i Holbæk Museums escape room; ”Mytteriet på skibet Den Gode Hensigt”.
Tag dine venner, kolleger, familie, forening med på museet og prøv museets gåderum.
“Mytteriet på skibet Den gode Hensigt” er Holbæk Museums nyeste aktivitet. Det er deres version af et escape room.
Her vil du som gæst opleve at være besætning på det transatlantiske handelsskib ‘Den gode Hensigt’ fra 1700-tallet. I er loyale mod kaptajnen og er derfor blevet slået bevidstløse og låst inde i kaptajnens kahyt. Her finder I ud af, at kaptajnen har gemt et lager af våben, som I kan bruge til at genvinde kontrollen over skibet og komme ud, inden det er for sent.
“Den gode Hensigt” er velegnet som teambuilding for firmaer, en anderledes familieudflugt eller for venner, som vil have en sjov oplevelse. Spillet er velegnet til børn fra 11 år og tager ca. en halv time at gennemføre. Museet anbefaler, at børn under 14 år er i følge med voksne i gåderummet.