Mange lagde vejen forbi lørdagens succesrige musikforestilling på Holbæk Teater, og Dit Holbæk talte med to fra publikum.
Mikkel, 21 år, fortalte, at han tidligere havde været i praktik ved Holbæk Teater og i den forbindelse havde fulgt med i deres program. ‘De Frafaldne’ havde vækket hans nysgerrighed, da han så sig selv i det beskrevet.
“I august startede jeg på Film- og TV-produktionsteknikeruddannelsen i Kastrup og færdiggjorde grundforløbet i januar, nu er jeg så på min læreplads NVPRO, som er placeret i Svinninge”, fortæller Mikkel, der har haft en turbulent barndom.
“Min mor smed mig ud som 9-årig, da hun ikke kunne klare mig mere, og jeg har derfor være placeret på behandlingshjem og opholdssteder til jeg var 18, hvorefter jeg var på efterværn til jeg blev 20. Jeg har ikke nogen far, da jeg ikke har kendskab til ham.”
“Forestillingen De Frafaldne ramte mig hårdt, da jeg kan relatere til alt det de snakker om, at de gerne vil accepteres, have en uddannelse og senere hen, et job; men hvor svært det er at opnå sine drømme, da det kræver virkelig meget af en. Jeg har selv mødt de problemer i mit eget liv: Kampen om at finde en uddannelse og en læreplads som gerne vil have en,” fortæller Mikkel, der understreger forestillingens fokus på depression og selvmordstanker.
“Depression har jeg også oplevet, når livet ikke går den vej, som man gerne vil have, men man kan ikke gøre andet end at komme op på hesten igen.”
“De Frafaldne er et fantastisk stykke, der fremviser hvilke problemer de unge møder nu til dags, hvor meget der er krævet af os og hvor hurtige vi skal blive voksne, selvom man kun er 21 år”, afslutter Mikkel, der viser eksempler på sin kunnen på sin hjemmeside.
Mikkel medbragte sin halvlillebror Sammy Mckenna, 16 år. Om sin baggrund og om stykket fortæller Sammy:
“Min mor er dansk og min far er fra Nordirland. Jeg har ikke haft den nemmeste barndom med en mor og far, der ikke kunne kommunikere sammen og en fordrukken far der er en kæmpe fiasko. Min mor fortæller mig hun kun lever for min skyld og at hun ikke gider mere.
Presset på nutidens unge er meget stort, og det fører sommetider til udviklingslammelse, da der er så mange valg og det ikke er simpelt længere. Man får hele tiden af vide, at så mange andre er bedre end en selv og man derfor skal præstere mere end ens maksimale, og man ikke må fejle i livet.
I mit tilfælde har det ført til jeg ikke helt ved hvad jeg vil, da der er så mange ting jeg kan blive. Den ene dag beslutter jeg mig for det skal være inden for den matematiske retning, og den anden dag så skal det være i retningen af jura. Jeg ville ønske det var sådan at jeg kun kunne vælge en ting, så det hele ville være et nemmere valg eller at der var nogle som ville tage valget for mig.
Da der ligger et stort pres på os unge, og jeg ikke vil ende som en af ‘De frafaldne’ havde jeg i en alder af 15 allerede to jobs hvor jeg arbejdede 80 timer om måneden ved siden af 160 timers skole om måneden.”
Jeg elskede stykket. Det var utroligt fængende og havde det hele. Nervepirrende scener, komiske scener, kuldegysende scener, intense scener og sørgelige scener. En fantastisk brug af scenen. Som ung er det meget nemt at relatere til stykket, da de fortæller om alt det vi selv oplever, når vi står med de svære valg, og ikke kan se hvad meningen med livet faktisk er når det hele bare skal være så hårdt og det eneste vi skal gøre hver dag er at blive bedre og bedre.”
Se stykket frem til 4. marts – bestil billetter her.
