Nuværende regulering forhindrer effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre og står i vejen for den grønne omstilling. Hul i hovedet, mener IDA.
Mens datacentrenes elforbrug forventes at eksplodere i de kommende år, blokerer den nuværende lovgivning for, at overskudsvarmen fra de store datacentre kan strømme ud i fjernvarmenettet.
Det er spild af god energi, mener Ingeniørforeningen, IDA, der opfordrer politikerne til at skrotte et omdiskuteret prisloft på overskudsvarme, som ofte står i vejen for at udnytte de store mængder af varme fra datacentrene, der kan mindske brugen af fossile varmekilder og biomasse.
”Klimamæssigt er det tåbeligt, at vi på den ene side tillader udbygning af voldsomt energislugende datacentre med rekordfart, men på den anden side blokerer for, at kommunerne kan udnytte overskudsvarmen. I stedet lader vi datacentrene fyre for gråspurvene. Det er hul i hovedet”, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Prisloftet rammer i høj grad datacentre, hvor temperaturen på overskudsvarmen er forholdsvis lav, og hvor der derfor skal investeres i varmepumper, som booster temperaturen op til et passende niveau for at indgå i fjernvarmenettet.
Loftet blev indført i 2018 for at forhindre energiselskaber i at udvikle urentable projekter, der vil give højere varmeudgifter for forbrugerne.
Reglerne spænder blandt andet ben for at udnytte overskudsvarmen fra Apples datacenter ved Viborg, selv om Apple tilbød varmen gratis ved åbningen i 2020.
I et åbent brev til forsyningsminister Lars Aagaard (M) skriver fjernvarmeselskabet Viborg Varme, at projektet ikke kan realiseres, fordi investeringen kolliderer med prisloftet. Dermed går selskabet glip af varme til en værdi af tre millioner kroner om måneden, som i stedet bruges på naturgas.
”I takt med at der kommer flere og større datacentre i Danmark, skal vi selvfølgelig sikre, at vi udnytter overskudsvarmen maksimalt. Datacentre vil om få år være ansvarlige for en femtedel af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor er det absolut magtpålæggende, at vi genanvender så meget af den energi som muligt”, siger Laura Klitgaard og tilføjer, at prisloftet også udfordrer den nye Energibyen i Holbæk, hvor der er planer om at opføre et af Nordens største datacentre.
IDA-formanden påpeger, at Danmark er et af de få lande, der har et udbygget fjernvarmenet, som er en forudsætning for at udnytte overskudsvarmen effektivt, og at overskudsvarme fra industri og datacentre har potentiale til at opvarme hundredtusinder af parcelhuse.
Men i dag genanvendes kun omkring 13 procent af den industrielle overskudsvarme i Danmark.
”Prisloftet er endt som en barriere for at foretage de nødvendige investeringer, som kan skabe en renere varmeforsyning. Forbrugerne er allerede godt beskyttet af varmeforsyningsloven, så jeg håber, at politikerne hurtigst muligt vil skrotte den bureaukratiske spændetrøje”, siger hun og understreger, at EU også presser på for, at medlemslandene i højere grad udnytter potentialet i overskudsvarme.
En ny prognose fra Energistyrelsen spår, at datacentrenes elforbrug vil vokse massivt i de kommende år i takt med, at flere store selskaber planlægger at bygge datacentre i Danmark.
Sidste år forventede styrelsen, at datacentre på danske jord ville forbruge 15TWh i 2040. Det tal er nu fordoblet til 29 TWh.
Prognosen bygger på data fra Energinet, hvor virksomheder, der ønsker at bruge det danske elnet i fremtiden, melder ind, hvor meget strøm de skal bruge, og hvornår de skal bruge det.
”Det her jo ikke et isoleret dansk fænomen. Både Google og Microsoft har mere end svært ved at indfri deres klimamål, fordi AI er en så energislugende teknologi, som kræver flere og større datacentre. Derfor haster det med at få koblet datacentrene på fjernvarmenettet, og vi skal sikre, at de bliver bygget dér, hvor vi bedst kan udnytte overskudsvarmen til fjernvarme”, siger Laura Klitgaard.
