Tølløse Lokalforum inviterer til reception mandag den 30. december 2024 kl. 14 – 17 i No1, Tølløse
Hvad der startede som et beskedent ledvogterhus i 1874, udviklede sig snart til en meget livlig handel- og stationsby, da Nordvest togbanen blev indviet for 150 år siden. Det resulterede bl.a. i, at den oprindelige del af Tølløse (Kirkeby) ændrede navn til Gl. Tølløse, mens Tølløse Stationsby blev forkortet til Tølløse.
150-års jubilæet for Nordvest banens indvielse og Tølløse Stationsbys opståen markeres med en reception mandag den 30. december, hvilket er præcis den dag, hvor det første tog afgik fra Tølløse Station i 1874.
Tølløse Lokalforum er vært ved receptionen i No.1 den 30. december kl. 14-17 og invitationen gælder for alle.
Der vil blive budt på lidt god til ganen og mulighed for at høre lidt mere om Tølløses 150 års historie.
Receptionen markerer starten på jubilæumsåret, der løber frem til udgangen af 2025. I løbet af 2025 vil der være flere arrangementer i byen, som vil markere jubilæumsåret.
Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op til nogle forhåbentligt festlige timer med masser af gode historier om vores by.
Ved receptionen er der også mulighed for at købe den helt nye jubilæumsbog: ”Kaffe Karen, fabrikanten og alle de andre, hvor man kan læse meget mere om de forskellige bygninger i Tølløse samt markante personligheder, som alle har sat deres præg på byen igennem tiden. Bogen koster 125 kroner.
Vel mødt til jubilæumsåret i Tølløse!