I forbindelse med den kommende færdiggørelse af vejprojektet Skagerakvejens forlængelse inviteres til åben byggeplads. Det sker den 7. februar kl. 14:00-16:00. Mødestedet er ved byggepladsen, hvor den nuværende Skagerakvej rammer den sydlige ende af Oldvejen, ved Holbæk.

Der vil være mulighed for at spadsere på den nye vejstrækning inden vejen åbnes for trafik, senere på foråret.

Der vil også være mulighed for at spørge ind til projektet, også ift. det helt særlige ved vejen, nemlig vejkassen opbygning af certificeret slaggegrus. Dette nye tiltag har sikret en råstofbesparelse på 35.000 tons og stikker kursen for andre store kommunale vejprojekter for fremtiden. Derudover har der været arbejdet meget med CO2-besparende tiltag og andre bæredygtighedsmæssige hensyn såsom kalkstabilisering.

Alle er velkomne og der kræves ikke tilmelding. Man er under arrangementet velkommen til at spadsere rundt på den nye vej, uledsaget.

Kilde

Foto: ABW