I maj afholdte Holbæk Orienteringsklub for første gang en decideret skoleturnering. Det foregik i Knudskoven ved Naturskolen, hvor skoleklasser skulle dyste mod hinanden.
Skoleturneringen blev en mulighed, da Friluftsrådet har doneret 24.000 kr. til indkøb af udstyr til afvikling af en skoleturnering. Udstyret består blandt andet af elektronisk tidstagning og printer m.v. Skolekassen med udstyret kan frit lånes af skolerne i Holbæk Kommune, såfremt din skole vil afholde et løb.
Til den første skoleturnering skulle børnene finde så mange poster som muligt, hvilket de kunne gøre hver for sig eller i større grupper. Den klasse, som fandt flest poster pr. elev, vandt. Herefter stod den på individuelle præstationer på en sprintbane, hvor den enkelte elev skulle finde de rigtige poster hurtigst muligt.
Arrangementet var en stor succes, og derfor gentager Holbæk Orienteringsklub successen i efteråret, nærmere præcis den 20. september. Læs mere om løbet og tilmelding af din klasse her.
Hvis du vil vide mere om Holbæk Orienteringsklub, kan du læse nærmere her.