Holbæk var en driftig by i middelalderen og havde et blomstrende handelsliv, der var velsignet af et frugtbart opland og tæt adgang til havet.

Få historier om pilgrimsrejser og om det markante Sortebrødrekloster og de gudfrygtige munke, der boede der. På turen rundt i krogede pittoreske gadeforløb er der også historier om byens borgmestre og den jævne borgers levevilkår. 

Turen rundt i middelalderen er den 20. april kl.16.00-17.30.

Mødested: Holbæk Museum.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via:

vestmuseum.billetexpressen.dk

Vue over middelaldergader i Holbæk. Foto: Museum Vestsjælland.