26.-29. april kan man opleve forestillingen SPØGELSESHUSET på Teatret Fair Play i Holbæk. Forestillingen spiller for både skoler og familier.

Læs mere og køb billetter på www.sjællandsteater.dk

SPØGELSESHUSET er skabt af de to teatre Nørregaards Teater og AbstraXteater og handler om to drenge, der er fanget i et spøgelseshus.

Forestillingen præsenteres således:

To drenge, et spøgelse, en flue og et hus uden døre. Hvordan slipper de ud? Hvad er det for nogle signaler, der kommer fra den gamle, defekte radio? Hvorfor må de ikke lede efter nøglen? Giver det mening at ophæve tidsbegrebet? Og hvad er det for en pige, der kalder på hjælp fra et fjernt og ukendt sted?

En eksistentiel fortælling med gys og humor. En historie om savn og fortrolighed, om indrømmelser og fortrydelser og om tillid og troskab på spejderære. Et poetisk eventyr, hvor helten er selve fællesskabet.

Publikum kan glæde sig at opleve, hvordan de to drenge prøver at løse mysteriet, der kan sætte dem fri.

Forestillingen er bl.a. blevet modtaget med disse ord:

”Her er tale om en anderledes familieforestilling, der forventer noget af sit publikum, unge som gamle, og som ikke er bange for at gå til de tunge tanker og svære følelser.”

Jonas Guldfeldt Viuff, Den 4. Væg

”Skønt, vigtigt og sjældent teater … I ’Spøgelseshuset’ spindes det abstrakte sammen med det hverdagsgenkendelige i en vellykket forestilling om mobning, ensomhed, savn, tillid og fortrydelser.”

Kirsten Dahl, Teateravisen.dk

Læs mere og køb billetter på www.sjællandsteater.dk

 

Fakta om forestillingen:

SPØGELSESHUSET

Gæstespil med AbstraXteater & Nørregaards Teater

Alder: Fra 9 år / 2.-5. klasse

Varighed: 1 time, ingen pause

Spiller:

26.-28. april kl. 10.00 + 12.00

Lørdag 29. april kl. 11.00

Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk

Pris: 65-135 kr.

Gratis med Sæsonkort til Sjællands Teater

Skoler kan købe billetter til kun 40 kr. pr. stk.

Spøgelseshuset – Nørregaards Teater. Foto: Søren Meisner