Efter årtiers fravær er en af Danmarks mest karakteristiske padder nu tilbage på Orø. I et samarbejde mellem Holbæk Kommune, ZOO København og lokale lodsejere er der genskabt levesteder for den grønbrogede tudse, og den 28. maj blev der sat nye haletudser ud både på Orø og Tuse Næs for at genoprette en levedygtig bestand.

I 20 år var den grønbrogede tudse helt forsvundet fra Orø. Dens karakteristiske kvækken var forstummet. Men efter Holbæk Kommunes målrettede indsats med etablering af vandhuller i samarbejde med private lodsejere og Zoologisk Have Københavns opdræt, er der nu igen håb for ”soldatertudsen” med den store stemme.
I 2022 blev de første 100 etårige tudser og tusindvis af haletudser fra Zoologisk Haves avlscenter udsat på Orø. Og den 28. maj fortsatte arbejdet med at genoprette bestanden, da medarbejdere fra Holbæk Kommune og Københavns Zoo sammen med lokale skolebørn satte tusindvis af nye haletudser ud både på Tuse Næs og Orø.
Et naturgenopretningsprojekt med håb og lyd
Tudserne bringer med deres karakteristiske kvækken liv og lyd tilbage til landskabet – og ikke mindst håb om, at naturen kan genoprettes.
”Flere års arbejde med at grave nye vandhuller på Orø og med at udsætte haletudser har foreløbig båret frugt i mindst ét vandhul, og det tegner godt! Derfor er det også så vigtigt, at vi fortsætter arbejdet i årene, der kommer, så vi sikrer en bæredygtig bestand af tudsen i fremtiden,” siger Bente Meehan, der er naturmedarbejder i Holbæk Kommune.
Se mere her: Grønbroget tudse er tilbage på Orø | Holbæk Kommune