Fem mænd blev mandag fundet skyldige i at have begået og medvirket til det dobbeltdrab, der fandt i sted i Kalundborg i november 2017.
Retten i Holbæk idømte mandag fem mænd fængsel på livstid for hhv drab og medvirken til drab i forbindelse med nedskydningen af to mænd om aftenen den 17. november 2020 på en parkeringsplads ved et supermarked i Kalundborg. To af mændene blev udvist af landet for bestandigt. Samtidigt gav retten alle fem mænd forbud mod at opholde sig i Kalundborg de næste 10 år.

Ved dobbeltdrabet blev en tredje mand blev livsfarligt såret, da han også blev ramt af skud.

Retten fandt, at den ene af de dømte lokkede ofrene til Kalundborg, hvor de fire andre ventede på dem. En sad i flugtbilen, mens de tre øvrige ventede befandt sig ved parkeringspladsen bevæbnet med skydevåben. Kun af de tre fik dog afgivet de skud, der ramte de tre mænd.

Anklagemyndigheden har under sagen redegjort for, at fire af mændene havde varierende grader af tilknytning til den nu forbudte gruppering LTF og at drabene skete som følge af et fjendskab mellem LTF og en anden gruppering, ”Sydkystgruppen”. Forud for drabet var gået flere dage, hvor de nu dømte kørte fra Brøndby til Kalundborg for dels at rekognoscere og dels for at mødes med de tre mænd, der endte med at blive ofrene i sagen.
Efter drabet blev flugtbilen stukket i brand i udkanten af Kalundborg.

En vigtig del af beviserne i sagen har været beskeder via krypterede chat-tjenester, som politiet har fået adgang til.

– Beskederne mellem de involverede giver os et unikt indblik i den kynisme, som vi ser i bandemiljøerne. Hvor overfald og ydmygelser skal hævnes. Men vi vil ikke acceptere den spiral, som igen og igen fører til nye sammenstød. Og dommen i dag sender et klart signal fra samfundets side om, at det er uacceptabelt og bliver straffet hårdt, siger specialanklager Anja Lund Liin.

Der har været tale om en meget omfattende efterforskning og sagens materiale fylder omkring 9000 sider.

– Dommen i dag er resultatet af dels et effektivt europæisk politisamarbejde, der har givet os adgang til de krypterede beskeder. Men også af gode henvendelser fra borgere i Kalundborg, der har givet os helt afgørende oplysninger om især de køretøjer, der blev anvendt ved drabene, siger sagens anden anklager, Thomas Rasmussen.

I alt seks personer var tiltalt i sagen, men Retten i Roskilde valgte mandag at frifinde den ene af de seks, da retten fandt, at der ikke var beviser nok til at dømme ham.

Alle fem dømte valgte på stedet at anke sagen til landsretten.

Kilde

Foto: ABW