Her et sommerdigt fra fra Ebbe Lastein:
Vi ser ud over markerne, vi ser kornet med sin modengyldne farve og vi tænker.
Nogen gange tænker vi, nej, hvor smukt,
andre gange tænker vi, bonden synes ikke, det er godt.
Solen skinner, og har gjort det i en måned,
skal vi nu have dårlig samvittighed, lægge os ned og bare dåne.
Jeg har fundet en mellemproportional, den videnskabelige.
Det gælder om at kunne skelne – så:
rug er den med stikkende stakke,
byg er den med de bløde,
hvede, den fede,
og havre med de hængende haver.
