Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Teater inviterer i samarbejde med Dansk Revision, Support-Team, Friskbrygget.dk og Zentura på en ”Erhvervssalon by Night”.
Den 16. september 2015 kan du opleve udfordrende og underholdende foredrag af Martin Thorborg og Caroline Søeborg Ahlefeldt.
Martin Thorborg er ekspert i iværksætteri, innovation og e-business. Martin er bl.a. kendt som medstifter af internetportalen Jubii, iværksætterportalen Amino, og spamfiltervirksomheden SPAMfighter som har mere end 6 mio. brugere i 200 lande verden over.
Caroline Søeborg Ahlefeldt er en ildsjæl, der som 23 årig grundlagde Danmarks første internetbureau Mousehouse i 1992. En virksomhed hun solgte i 1999 og var direktør for frem til 2002. Siden har hun været med til at starte en række virksomheder op og har haft bestyrelsesposter i bl.a. LEGO, Coop, Vækstfonden, Dyrberg/Kern m.fl.
Erhvervssalonen er også en mulighed for at udbygge dit netværk samt nyde en drink og en snack.
Tilmelding