Holbæk Bibliotekerne deltager i biZart gallerys efterårsudstilling med Guidet fælleslæsning og Booktalk om nyere kunstbøger og romaner med kunstnermotiver
Den 2. september 2022 slår biZart gallery døren op for et spændende kunst- og litteraturevent i Østre Kapel, Anders Larsensvej 4, Holbæk. Overskriften er ”En usikker verden”.

“Holbæk Bibliotekerne deltager igen i år med en Guidet fælleslæsning, fredag d. 2/9 kl. 11.30. Fælleslæsning er blevet det nye hit! Kom og prøv en guidet fælleslæsning, det kræver ingen forberedelse, du møder bare op. Vores læseguide Kristine kommer med nye tekster, som vi læser højt. Undervejs standser vi op for at tale om teksten, hvis vi synes der er noget på spil, noget vi undrer os over eller andet. Sammen udfolder vi teksten, og der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, vi leder ikke efter et facit. Hvis du hellere bare vil lytte, er det også helt fint.

Den 10/9 kl. 14 præsenterer Birgitte nyere kunstbøger og romaner med kunstnermotiver. Her har du mulighed for at blive inspireret til kommende læsning med kunsten som tema.

Udover bibliotekets to arrangementer kan du opleve en række lokale forfattere samt deltage i workshopper henover de to weekender, hvor udstillingen er åben 2.-11. september kl. 11-17 på fredage, lørdage og søndage. Der er fri entré og det er gratis at deltage i alle arrangementer.
Læs mere på https://www.bizart.gallery/ “

Kilde

Foto: JDL