Gæstespil for skoler og familier

4.-7. maj kan man opleve forestillingen DET ER SLET IKKE SOM MAN TROR på Sjællands Teater FAIR PLAY.

Forestillingen er skabt af ZeBU, Teater Rum og Nørregaards Teater, og er beregnet for alle fra 8 år og op (2.-5. klasse).
Forestillingen handler om pigen Mulle, der pludselig en dag rammes af, at hendes forældre bliver skrøbelige og deprimerede. De kan ikke længere klare alting, og noget helt grundlæggende må laves om, for at de kan komme videre.

“Ved I godt, at det slet ikke er som man tror… og – at det har det måske i det hele taget aldrig været?
Min mor og far var virkelig noget særligt. Far var en klippe, og mor en favn jeg kunne hoppe ind i. Vi boede tæt på toppen af Himmelbjerget og alt, hvad vi oplevede, blev til noget fantastisk og vi fandt muligheder i selv de vildeste problemer.
Men lige pludselig en dag faldt vi fra hinanden: Lynet slog ned, meningen forsvandt, ingenting var på nogen måde, som det altid havde været, og min far sad bare i mørket og brummede: ’Det er slet ikke som man tror.’
Jeg måtte virkelig tage mig meget mere sammen, end jeg egentlig kunne, før vi fandt hen til et sted, hvor vi kunne samle meningen op igen.”

Fakta:

DET ER SLET IKKE SOM MAN TROR
Gæstespil af ZeBU, Teater Rum og Nørregaards Teater

Alder: Fra 8 år og op (2.-5. klasse)
Varighed: Ca. 45 min.

Spilletider på Sjællands Teater FAIR PLAY:
Torsdag d. 5. maj kl. 10.00 + 12.00
Fredag d. 6. maj kl. 10.00 + 12.00
Lørdag d. 7. maj kl. 11.00

Holdet bag forestillingen:
Medvirkende: Martine Levinsen, Heine Ankerdal, Nanna Schaumburg-Müller
Manuskript og instruktion: Lars Dammark
Dramaturg: Anne Majgaard Basse
Scenograf: Carsten Wittrock
Kostumier: Elsebeth Hede Jensen
Lysdesigner: Jesper Thestrup
Konsulent: Jørgen Carlslund
Komponist: Nana Schwartzlose

Læs mere på www.fairplay.dk

Pressefoto