“En rigtig god og behagelig oplevelse med Bindesbøll, alt spillede som det skulle og Lars gjorde bare så godt, og der skal lyde et stort tak herfra.”
Sådan lyder en af mange gode anmeldelser på Trustpilot af Bindesbøll Begravelse i Holbæk.
Senest 14 dage efter dødsfaldet skal afdøde begraves, og det er her familie og venner kan få sagt endeligt farvel. Langt de fleste begravelser foregår i dag fra kirken, men der findes efterhånden flere alternativer.
Bindesbøll Begravelse står klar til at rådgive og vejlede om mulighederne.
Der er grundlæggende to kirkelige begravelsesritualer; begravelse og bisættelse. I begge ritualer er jordpåkastelsen central.
Ved en begravelse foregår jordpåkastelsen ude ved graven. Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen inde i kirken.
En begravelse afsluttes således med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse i første omgang afsluttes med at rustvognen kører kisten til krematoriet, og afsluttes så endeligt senere ved selve urnenedsættelsen, hvor urnen nedsættes i graven.
Hvis man ikke ønsker et gravsted, kan man vælge at sprede asken over havet eller i en skov.
Det er vore dage ikke alle som ønsker at blive begravet fra en kirke, og der er heller ingen ingen lovkrav om at et begravelsesritual skal foregå fra kirken. Alle har ret til at blive begravet i indviet jord, uanset om de er medlem af Folkekirken eller ej. Selve højtideligheden kan foregå fra eget hjem, asken kan spredes over havet eller man kan benytte én af de særlige skovkirkegårde, som bl.a. Holbæk kommune har anlagt.
Læs mere her:
Bindesbøll Begravelse (bindesboll.dk)