Team Rynkeby er efterhånden en vending, der giver genklang i øret. Cykelløbet, der har eksisteret siden 2002, har indsamlet adskillige millioner til børneorganisationer – i Danmark indebærer det Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Det har Dansk Boligforsikring i Holbæk nu valgt at støtte op om ved at blive guldsponsor.
Dansk Boligforsikring har valgt at støtte op om cykelløbet, da det er en utrolig vigtig sag, der arbejdes for, og så gøres det på en helt unik måde. Hvert år tager 2100 seje og frivillige cykelryttere turen til Paris, og herefter forpligtiger de sig også til at gøre en indsats for at indsamle penge til børnene. Rytterne er udvalgt ud fra de rigtig mange ansøgere, der har søgt via hjemmesiden. Udover cykelrytterne er der også 550 hjælpere.
De frivillige – både cykelryttere og hjælpere – fordeler sig over otte lande. Skulle du være interesseret i at deltage, kan du finde mere info på Team Rynkebys hjemmeside.
Beslutningen om at støtte Team Rynkeby kom både fra bevæggrunden om at støtte den gode sag samt ønsket om at støtte en kollega, Charlotte, som deltager i 2020. Om dette siger hun selv:
“Jeg har altid været involveret i frivilligt arbejde, og med Team Rynkeby er det muligt at hjælpe andre i et større format”. Christina, der til dagligt arbejder hos Dansk Boligforsikring, skal cykle for Team Rynkeby Holbæk. Hvis du vil følge med, kan du finde holdet på Facebook, hvor de opdaterer jævnligt.
Dansk Boligforsikring er et forsikringsselskab, som tilbyder to former for forsikringer: sælgeransvarsforsikringer og ejerskifteforsikringer. Sidstnævnte er de markedsførende inden for. Hvad man dog kan sige, der kendetegner, virksomhederne, som støtter Team Rynkeby, er, at de spænder utroligt bredt. Dansk Boligforsikring er blot én repræsentant blandt en masse forskellige brancher, industrier og virksomheder. Fælles er, at de alle støtter op om den gode sag. Der findes forskellige sponsorer: Platinsponsorer, guldsponsorer, sølvsponsorer, bronzesponsorer og team-sponsorer, og her har Dansk Boligforsikring altså valgt at blive guldsponsor.
Selvom der er mange udgifter i forbindelse med et cykelløb, så står den enkelte cykelrytter selv for dette. Det betyder, at de 20.000, som følger med sponsoratet fra Dansk Boligforsikring, udelukkende går til det gode formål.