I Holbæk er vi heldige at have flere skønne strande, som man kan besøge året rundt. En af dem er Blegstrædehagen Strand, midt i Holbæk, ved den nye havn.
Stranden er cirka 170 meter lang og består af et område af sand, der er cirka 15 meter bredt, som fortsætter ud i vandet. Badeområdet er markeret ved to store gule bøjer og flere små røde. Da stranden er en del af havnen, bliver der hurtigt dybt.
Dit Holbæks fotograf, Anne Beth Witte, var forbi området den 11. juli, og du kan se de fine fotos herunder.