Så er det tid til baggagerumssalg igen. Første dag i år, vil være lørdag den 6 maj 2017. Det sker på Filmtorvet ved Kulturbiografen Frysehuset i Holbæk. Arrangøren oplyser:
Bagagerumssalget vil blive afholdt hver lørdag fra kl. 10.00 til 14.00 på Filmtorvet. Her kan du sælge dine loppeeffekter. Du kan for 50 kr. leje en parkeringsbås og sælge direkte fra bagagerummet af din bil.
Det er ikke tilladt at sælge nye ting eller fødevarer, kun brugte effekter.
Fra kl. 9.00 kan du komme ned på Filmtorvet og få anvist en plads på Kulturbiografens område.
I Caféen vil der blive solgt øl, vand og vin, samt slik, chips og is.
Marias Køkken vil sælge mad på pladsen.