Bakkekammen i Holbæk er berømt for alle de fine gamle huse, der er opført nogenlunde på samme tid og tegnet af de samme arkitekter. Man starter med en lille gåtur i nabolaget, hvor man kikker på husene udefra og hører om, hvorfor de ser ud, som de gør.
Bagefter besøger man Bakkekammen 45, hvor en af arkitekterne bag gadens andre huse selv boede. Man kikker bag døre og gardiner og ser på arkitektoniske detaljer. Man slutter af med at tegne sit eget drømmehus, mens man snakker om, hvad det skal kunne. Det sker d. 28. juni 2022.
Familiedagen er til børn ifølge med voksen. Tegneredskaber er inkluderet i billetprisen.
Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd. Resterende billetter sælges i døren, kun med MobilePay.
Bemærk: Det er ikke muligt at parkere lige uden for nr. 45. Find en p-plads i nabolaget.