Oplev Arbejdersangbogen som teater med forestillingen:

ARBEJDER – Sange fra hjertet

Mandag d. 8. maj kl. 19.30 får Sjællands Teater besøg af Teatret Møllen, der sammen med Team Teatret har skabt forestillingen, der skal spille på Holbæk Teater.

ARBEJDER – Sange fra hjertet er en teaterkoncert om Arbejdersangbogens værdier og sangskat.

Forestillingen tager den ikoniske Arbejdersangbog ned fra hylden og lukker op for den kulturskat, som sangbogen rummer. Gemt i sangteksterne ligger en masse historier og værdier, der er helt grundlæggende for vores samfund – også den dag i dag.

Forestillingen rummer et alsidigt musikalsk univers med både kendte og ukendte sange fra Arbejdersangbogen, hvor Johannes Smeds musikalske arrangementer både spiller med og mod sangene, som vi kender dem. På scenen står fem skuespillere og to musikere og vækker historien om Arbejdersangbogen til live i en teaterkoncert, der har musikken i fokus frem for individerne.

Det er en teaterkoncert, hvor der er plads til alle – røde såvel som blå, kvinder og mænd, unge og gamle, firkantede og runde. Sangene i forestillingen udtrykker stærke følelser og handler om værdier som sammenhold, fællesskab, omsorg, kærlighed og medmenneskelighed. Sange, vi alle kan spejle os i.

Forestillingen er bl.a. blevet modtaget med ordene:

“Det er en fremragende forestilling, som varmt kan anbefales til alle, der ønsker at opleve en stemningsfuld, energimættet og overordentlig interessant teaterkoncert.”
Marianne Lorenzen, JydskeVestkysten Sønderborg

“Det er bevægende og flot.”
Birthe Sørensen, Arbejderen

“Sangene fra hjertet går også lige i publikums hjerte. Uanset om man sidder derude i mørket og er blå eller rød eller sofavælger.”
Michael Mogensen, JydskeVestkysten

“Der er plads til at synge med, men samtidigt også bare lytte og tage alle indtrykkene ind. Alle er velkomne, og alle kan få noget ud af Arbejder – sange fra hjertet.”
Sanne Halkjær Hebsgaard, Ungt Teaterblod

 

Fakta om forestillingen

ARBEJDER – Sange fra hjertet

Gæstespil med Teatret Møllen i samarbejde med Team Teatret

Tid og sted:

Mandag d. 8. maj kl. 19.30

Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk

Varighed:

75 min. ingen pause

Priser:

85-215 kr.

Gratis med Sæsonkort til Sjællands Teater

Holdet bag forestillingen:

Instruktør: Nikolaj Mineka

Dramaturgi: Gitte Villadsen og Dorthe Bébe

Scenografi: Johanne Eggert og Allan Frausing

Medvirkende: Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold, Line Vejgaard Kjær, Nana Schwartzlose og Johannes Smed

Musikalsk arrangør og kapelmester: Johannes Smed

Lysdesign: Søren Lydersen

Koreograf: Sofie Christiansen

Kostumier: Malene Redder

Sangcoach: Erik Storm

Lydteknik: Anders Buch Gormsen

Læs mere og bestil billetter på www.sjællandsteater.dk

 

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning