Fors A/S og Kalundborg Forsyning står bag verdens største pilotprojekt med slambehandling i drivhus. Forsøget fremviser positive resultater i form af hurtigere og mere effektiv afvanding af spildevandsslam, som resulterer i bedre biogødning til landbruget, hvori de gode ressourcer er bevaret. Det er rigtig godt nyt med potentiale for hele branchen i en tid, hvor innovation og nye løsninger er afgørende.
Det kræver både nye, innovative og forskellige metoder til spildevandsrensning at kunne imødekomme fremtidens behov. Fors A/S har sammen med Kalundborg Forsyning testet en naturinspireret løsning til afvanding af slam, der har vist meget positive resultater: en mere koncentreret gødningskilde med velbevarede jordforbedrende ressourcer uden tilsætning af hverken polymer eller kemiske stoffer, på den halve plads – og helt uden lugtgener.
Metoden er biologisk og naturinspireret og går ud på, at der hældes slam på bede, hvori der er plantet tagrør. Denne metode er i sig selv ikke ny, men i forsøget her er processen flyttet ind i et stort drivhus, og der er eksperimenteret med andre plantearter såsom søkogleaks, gul iris og bambus. Med projektet går Fors A/S og Kalundborg Forsyning imod de udviklingstendenser, som der ellers ses i forsyningsbranchen, hvor der er stort fokus på teknik og forskellige former for forbrænding.
”Det har været vigtigt for os at udvikle en løsning, der kan håndtere slam på en biologisk og naturinspireret måde. Vi har skabt et kunstigt naturbaseret anlæg, og resultaterne er utroligt positive. Uden tilsætning af polymer eller andre kemiske stoffer er det lykkedes os at afvande slam med en stærkt øget tørstofprocent, og hvor stort set alle slammets gode egenskaber bevares modsat fx pyrolysebehandlet slam,” fortæller projektudvikler i Fors Lærke Ærenlund.
Varmen i drivhuset kombineret med planter og god tålmodighed er nøglen til accelerationen på de gode resultater:
”Forholdene i drivhuset gør, at slambedene kan belastes oftere og med langt større mængder slam end i traditionelle udendørs bede. Det betyder, at vi i drivhuset kan afvande den samme mængde slam på knap halvdelen af den plads, det ville kræve udenfor. Det kraftigt reducerede arealbehov er rigtig godt nyt for fremtidens spildevandshåndtering,” uddyber Lærke Ærenlund.
Afvandingen i drivhuset har øget tørstofprocenten på det afvandede slam, der ender på markerne, fra 20 til 60 procent. Ud over en mere koncentreret gødningskilde gør det også processen mere økonomisk effektiv, da forsyningsselskaberne betaler for at komme af med slammet per vægt.
Samtidig er der tale om en højkvalitetsgenanvendelse, også kaldet A-genanvendelse, hvor alle eller næsten alle slammets egenskaber bevares. Ved fx pyrolyse taler man om C- eller D-genanvendelse, da der sker et uopretteligt tab og derved en nedgradering af materialets egenskaber.
Om anvendelsen af spildevandsslam som gødningskilde
Spildevandsslam har mange vigtige jordforbedrende egenskaber. Almindeligvis afvandes slammet, inden det spredes på markerne, hvor afgrøderne får gavn af næringsstofferne – ikke mindst fosforen, der er en begrænset ressource, som det samfundsmæssigt er vigtigt at holde i cirkulation.
Slammet afvandes ofte ved tilsætning af polymer, som er et makromolekyle beslægtet med plast. Derfor tilføres der plast til naturens kredsløb, når slammet spredes på de danske marker.
Slam kan indeholde problematiske stoffer, fx miljøfremmende stoffer, medicinrester eller mikroplast. I Tyskland har man som følge af dette indført forbud mod spredning af slam fra renseanlæg over på landbrugsjord, hvis det kommer fra et anlæg, der har en kapacitet på over 50.000 PE (PE er personækvivalenter, en måleenhed for størrelsen af et anlæg). I Danmark har vi 647 renseanlæg, hvoraf 75 anlæg er over 50.000 PE. Det tyske forbud giver anledning til at se på biologiske metoder, der kan skabe et renere og bedre gødningsprodukt for at gøre et lignende forbud herhjemme mindre sandsynligt, så landbrugsjorden fortsat kan få gavn af de mange gode næringsstoffer i slammet.
Fors A/S leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i de tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler de affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune.
