2 komedier om livets kriser
Holbæk Musik- & Teaterforening glæder sig til at præsentere de to forestillinger:
EKS-MÆND og SMASK.
Begge forestillinger spiller på Holbæk Teater og præsenteres i samarbejde med Sjællands Teater.
SMASK – tirsdag d. 28. februar kl. 19.30
Gæstespil fra Mungo Park
SMASK – en uromantisk komedie om hjertesorg.
Er du nogensinde blevet forladt? Skilt? Gået fra? Eller bare afvist, igen igen?
SÅ er SMASK noget for dig!
Tre mennesker befinder sig i den desperate, ynkelige, sårbare og smågale tilstand, som vi alle sammen kender, når man bliver alene igen. Det unge instruktørtalent Anastasia Nørlund undersøger med SMASK, hvad der sker med det moderne menneske, når det forlades – hvordan klarer vi det at blive fravalgt, i en verden hvor vi er vant til at få det, vi vil have?
Forestillingen er som en grotesk, omvendt ”Love Actually” – en uromantisk komedie.
Tag din nabo, mor, ven, ekskæreste eller veninde i hånden og oplev en lige dele trøstende omfavnelse og provokerende spejling!
Intet mindre end hele tre fremadstormende dramatikere Zakiya Ajmi, Rasmus Krone og Marie Bjørn kommer med deres bud på et karakterportræt af en kærestesorgsramt i denne sammenflettede multiplotfortælling.
Medvirkende: Sara Fanta Traore, Nanna Morks og Henrik Prip
Iscenesættelse og bearbejdelse: Anastasia Nørlund
Oprindelig idé: Marie Bjørn.
Deviset og bearbejdet af: Anastasia Nørlund
Scenografi: Frederikke Dalum
Forestillingen kan opleves på Holbæk Teater tirsdag den 28. februar kl. 19:30
Læs mere og køb billetter på www.sjællandsteater.dk
EKS-MÆND – fredag d. 24. februar kl. 19.30
Gæstespil fra Folketeatret
EKS-MÆND – sku’ vi se at komme videre?
Oplev Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard i Folketeatrets opsætning.
EKS-MÆND er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles – på nær: Rygproblemer, manglende stedsans, en eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.
En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security. Du har tømmermænd, flyet er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Ja, for det var ham, der løb med din kone!
EKS-MÆND sætter den fraskilte mand i midtvejskrise under lup.
Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb fra forestillingen Livet, hvor svært ka’ det være? på Folketeatret. Denne gang i en nyskrevet road-comedy om afveje og omveje, sandheder og løgne.
Manuskript og instruktion: Renè Vase og Jannik Fuglsang
Scenografi: Kirsten Brink
Forestillingen kan opleves på Holbæk Teater fredag den 24. februar kl. 19:30
Læs mere og køb billetter på www.sjællandsteater.dk