Britt Suhrs Køreskole
Jernbaneplads 7, 1. sal
4300 Holbæk
2424 0073
britt@suhrskoreskole.dk

Følg Britt Suhrs Køreskole på Facebook

Køreskole med en kompetent kørelærer
Britt Suhrs Køreskole ligger ved Holbæk Station – meget belejligt for Britts kunder, der er meget forskellige, men alle deler den ambition at få kørekort til bil. Så det er let komme til teoritimer hos Britt – om det så også går let at få teorien til at sidde fast i hukommelsen varierer fra elev til elev, men Britt Suhr har over 30 års erfaring som kørelærer, og forsøger altid at gøre det så nemt som muligt for eleverne at lære det nødvendige stof. Britt er født og opvokset i Holbæk, ligesom mange af hendes elever, og det giver en ekstra tryghed at køre rundt på Holbæks veje med en kvinde, der kender terrænet som sin egen baghave.

Det er Britts erfaring som mangeårig kørelærer, at det har meget med motivationen og stemningen i teorilokalet og i bilen (Britt kører Honda) at gøre, når eleverne hurtigt tilegner sig både teori og praksis. Hvis eleverne føler sig godt tilpas, bliver introduceret til stoffet af en erfaren lærer på en god måde, så går hele “projekt kørekort” normalt godt. Og køreskolens Facebookside prydes da også af mange billeder af glade unge mennesker, der har fået kørekortet i hus. De kommer fra Holbæk, ja, men også helt fra Hornsherred, Kirke Hyllinge og Vipperød.

Hvad skal man igennem for at få kørekort?
Man skal være fyldt 18 år, før man kan få udstedt et kørekort. Men det er muligt at starte på undervisningen i teori og køretimer før man fylder 18 år. Teoriprøven kan bestås én måned før 18-års fødselsdagen, men selve køreprøven må aflægges tidligst på selve 18-års fødselsdagen. Så det er bare om at komme i gang og tage cyklen, bussen eller toget til Holbæk Station og de hyggelige og moderne undervisningslokaler.

Har man en erfaren bilist som ledsager, kan man allerede som 17-årig tage kørekort. På den måde får den unge bilist træning i at køre bil sammen med en voksen, der kan hjælpe og give gode råd undervejs. Men først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.

Loven kræver, at man får mindst 29 lektioner i teori af 45 minutters varighed, fire lektioner på manøvrebanen, fire lektioner på et køreteknisk anlæg og 16 kørelektioner i bilen på vej og gade. Det er normalt at eleverne tager flere kørelektioner end det lovbefalede antal. Derudover kræves et førstehjælpskursus.

Det lyder som en ordentlig omgang, men med erfarne Britt Suhr ved din side, går det som regel godt.

sølvpartner