Det er nu 10 år siden, Fjordstjernen slog dørene op, og jubilæet fejres til marts!

I løbet af 2026 fejrer knapt 30 medarbejdere, samt flere beboere og pårørende også deres 10-årsjubilæum. Det fortæller noget om fællesskab, relationer og et sted, hvor mennesker bliver over tid.

“Den første uge af 2016 flyttede 51 beboere ind. Siden da er der sket meget. Ser man tilbage, er det svært ikke at tænke: wow – hvilken udvikling og rejse vi har været igennem sammen,” skriver Fjordstjernen på deres Facebookside:

“Gennem årene har vi haft et vedvarende fokus på kerneopgaven: at skabe trygge, meningsfulde og værdige hverdage for beboerne. Det arbejde er båret af tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og en fælles forståelse af ansvar og retning.
Vejen hertil har rummet både udfordringer og forandringer – herunder ændringer i organisationen og perioder med økonomisk pres. Sammen har vi stået i det og holdt fast i det, der er vigtigst.
I dag står vi med stabil drift, som giver mulighed for at fortsat investere i faglig udvikling, efteruddannelse, et sundt arbejdsmiljø og personalegoder, for beboernes bedste.
Den stabilitet skaber ro i hverdagen – og er en forudsætning for både beboertrivsel og medarbejdertrivsel.”

Fjordstjernen retter en varm tak til alle beboere, medarbejdere og pårørende, der hver dag bidrager til fællesskabet og kerneopgaven.
De ser frem mod de næste 10 år med samme ambition: at være et sted, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd, og hvor mennesker trives – uanset livsvilkår. 

Følg Fjordstjernen på Facebook