Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2026/02/11 til 2026/02/24.

Alvorlig trafikulykke – Nykøbingvej, Holbæk

Kl 14.11 skete der en alvorlig trafikulykke, da en personbil ført af en 57-årig mand fra Odsherred var på vej mod nord ramte frontalt ind i en modkørende bil ført af en 65-årig kvinde fra Holbæk.
Begge personer samt en passager i den 57-åriges bil kørt til behandling på sygehuset. Den 57-årige afgik dog ved døden som følge af sine kvæstelser.
Uheldsstedet blev efterfølgende undersøgt af en bilinspektør.

Bedrageri – Vipperød, Holbæk

Kl 14.27 blev det anmeldt, at en 89-årig kvindedagen før om formiddagen var mødt op hos kvinden og udgivet sig for at være fra banken. Han oplyste, at der var en fejl på kvindens dankort og han fik det derfor udleveret. Der blev efterfølgende hævet 13.000 kroner på kortet.
Manden beskrives som: 20-25 år, 190 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden og med kort hår.

Beruset mand tilbragte natten i detentionen – Vestergade, Holbæk

Kl. 01.57 modtog politiet en anmeldelse om, at en opfarende og truende mand forsøgte at komme ind på en beværtning, hvor han blev afvist. Manden, der var tydeligt beruset, ønskede ikke at oplyse hvem han er til patruljen, og han blev aggressiv og højtråbende. Manden, der er uden fast bopæl, blev derfor anholdt og måtte tilbringe resten af natten i detentionen. Kl. 09.00 kunne manden løslades til gaden.

Bilist sigtet for dårligt udsyn – Smedelundsgade, Holbæk

Kl 08.19 standsede en patrulje en varebil ført af en 60-årig mand fra Holbæk, der ikke havde fjernet dug og is fra forruden, før han kørte. Manden mente selv godt, at han kunne se ud af ruden, men patruljen sigtede ham for det manglende udsyn og sørgede for, at han fik fjernet is og dug, før han kørte videre.

Fund af kanonslag – Smedelundsgade, Holbæk

Kl 11.00 var lokalpolitiet i Smedelundsgade, da de fik øje på en 13-årig dreng, der så ud som om, at han ikke havde meget lyst til at snakke med politiet. Lokalbetjentene tog kontakt til ham og det viste sig, at han havde to hjemmelavede kanonslag i sin bæltetaske. Politiet tog kontakt til drengens forældre, der blev orienteret om sagen og bedt om at hente ham. Samtidigt blev de sociale myndigheder orienteret om forholdet.

Politiet træf gammel kending – Skagerakvej, Holbæk

Kl 17.30 bemærkede lokalpolitiet en 30-årig mand, som de genkendte fra tidligere. Manden bedyrede, at han var stoppet med at lave kriminalitet, men det forhindrede dog ikke politifolkene i at undersøge ham lidt nærmere. I den ene jakkelomme havde han en dolk, som medførte en sigtelse efter knivloven. Og i rygsækken var ikke mindre end 12 oksestege, som han modvilligt erkendte, at han havde stjålet i et supermarked på Roskildevej kort forinden. Slutteligt var manden også søgt til afsoning af et tidligere forhold.

Spritbilist påkørte havareret bil – Holbækmotorvejen, Vipperød – Holbæk

Kl. 05.06 påkørte en 30-årig mand fra Aarhus, som kom kørende i en bil i vestgående retning, autoværnet, da han kom for langt ind i midterrabatten. Manden mistede herefter herredømmet over sin bil, der snurrende rundt og endte i nødsporet, hvor den kolliderede med en havareret bil, som holdt parkeret i nødsporet. Der var ingen personer i den havarerede bil, og den 30-årige kom ikke til skade. Da manden var påvirket af spiritus, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt, da han havde fået udtaget en blodprøve til sagen.

Udenlandske butikstyve anholdt – Slotsvolden, Holbæk

Personalet i et supermarked anmeldte, at de havde tilbageholdt fire personer fra Ukraine, som havde stjålet for omkring 2000 kr i butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf tre kvinder og en mand i alderen 16-23 år, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De blev taget med på politistationen og afhørt med tolk, hvorefter de blev løsladt. De vil senere få en bøde tilsendt, da de havde adresse i Danmark.

Udenlandske butikstyve på spil – Slotsvolden, Holbæk

Fire mænd blev tilbageholdt i et supermarked på Slotsvolden, da de personalet havde spottet, at de i forening stjal varer fra supermarkedet, De fire mænd tog tyvekosterne med sig ud i en bil. De stjålne varer har en værdi på ca. 7000 kr. De fire mænd, hvoraf de tre er fra Letland og den sidste fra Litauen, er tilbageholdt, mens deres sag behandles af politiets udlændingeafdeling i samarbejde med udlændingestyrelsen. Det skal bl.a. vurderes, om der er grundlag for at udvise mændene af Danmark. Mændene ventes fremstillet i retsmøde mandag.

Indbrud i Perioden

Rådhusvej, Holbæk
Smithsvej, Holbæk
Stillidsvej, Holbæk