Lørdag den 13. maj 2023 inviterer Holbæk Museumsforening på en unik guidet tur på Bakkekammen i Holbæk med en af de personer i Danmark der kender området bedst.

Forfatter og journalist Peter Olesen boede i sin barndom fra 1950 i Bakkekammen 47 og var således nabo til arkitekten Marius Pedersen i nr. 45. Peter Olesen kom meget hos Marius Pedersen og blev ved med at komme der indtil Marius Pedersens hustru Emma døde som 102-årig i 2007. Blandt Peter Olesens store forfatterskab findes der flere bøger om husene og livet på Bakkekammen.

Peter Olesen vil tage os på en tur rundt på Bakkekammen og fortælle om nogle af husene og deres historie. Som sidste stop på ruten, vil Peter Olesen vise rundt i Marius Pedersens hjem, Bakkekammen 45. Huset er nu en del af Museum Vestsjælland og er et museum for arkitekturretningen ”Bedre Byggeskik”.

Vi mødes på Bakkekammen 45 kl. 13:00 hvorefter Peter Olesen vil tage os på en gåtur rundt til udvalgte huse på Bakkekammen. Efter ca. 2 timer er vi tilbage i nr. 45 hvor Peter Olesen vil vise rundt i huset i mindre grupper. Museumsforeningen vil her byde på øl og vand.

PETER OLESEN OG BAKKEKAMMEN 

Lørdag den 13. maj 2023 kl. 13:00 – 16:00

Mødested; Bakkekammen 45, 4300 Holbæk

Arrangør: Holbæk Museumsforening

Pris: 75 kr for medlemmer; 100 kr for ikke medlemmer

Tilmelding nødvendig på:   peterolesen@holbaekmuseumsforening.dk    

Begrænset antal deltagere.      

 

Pressefoto