Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer
Der er kort tid til folketingsvalget, og i den politiske debat flyver det med udspil, der vil sende flere milliarder kroner til folkeskolen. Men skolens udfordringer løses ikke i sig selv ved at tilføre flere penge.
En ny analyse fra CEPOS viser, at landets kommuner præsterer meget forskelligt, når det gælder evnen til at løfte skoleeleverne til at bestå de obligatoriske prøver i 9. klasse – også når man tager højde for elevernes sociale baggrund.






































