Politirapporten fra 2024-04-15
En patrulje lokalbetjente observerede en modkørende personbil, som netop var kørt af ved afkørsel 19 på Holbækmotorvejens. Bilen trak ved synet at politibilen over i modsatte vejbane, så patruljen måtte foretage en nødopbremsning og undvigemanøvre for ikke at blive påkørt. Patruljen vendte om og satte efter personbilen, der satte farten op og kørte over for rødt i krydset ved Valdemar Sejrsvej. Efter cirka fire kilometers kørsel på rute 21 mod vest, blev køretøjet bragt til standsning. Den 38-årige mand fra Højby, der var fører af bilen, havde tre køkkenknive samt et boldtræ liggende ved passagersædet, som han forklarede, at han havde med sig for at kunne forsvare sig i tilfælde af overfald. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven, våbenloven og flere grove færdselsovertrædelser. De ulovlig våben blev beslaglagt, og han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen senere.