Donation af enestående tegninger
Museum Vestsjælland er kommet i besiddelse af Aksel Munk-Andersens enestående tegninger, der viser livet i koncentrationslejren Buchenwald. Det er Aksel Munk-Andersens arvinger, der har valgt at forære de fantastiske tegninger til Holbæk Museum, så alle i fremtiden kan få glæde af de helt særlige kunstværker. Det er planen, at tegningerne skal indgå i en udstilling, som åbner til maj.