Gennem 120 år har Ørskov Begravelsesforretning været så privilegerede at få lov til at hjælpe familier med omsorg, nærvær og ordentlighed i den sidste afsked. Det vil de gerne markere – og sige tak for tilliden.
Derfor inviterer de til en hyggelig eftermiddag foran forretningen i Holbæk den 5. september.
De disker op med pølsevogn, is – og et fantastisk liveband lægger stemning til dagen med sprød jazzmusik.
Du behøver ikke tilmelde dig – men du må meget gerne trykke “Deltager” på Facebookbegivenheden, hvis du ved, at du kommer. Så ved de nogenlunde, hvor mange pølser de skal bestille.
Alle er hjerteligt velkomne!
📍 Reception i Holbæk
📅 Fredag d. 5. september kl. 14–17
📌 Roskildevej 10, 4300 Holbæk
























