Hos Louis Nielsen i Holbæk inviterer ejer og chefoptiker Annette Bengtsson til gratis synstest med sundhedstjek den 25. april til og med den 7. maj. Synstesten er populær, så det er nødvendigt at bestille tid på forhånd.

Louis Nielsen Holbæk inviterer til gratis synstest med sundhedstjek den 25. april til og med den 7. maj. Regelmæssige synstest er vigtige, da synet udvikler sig livet igennem og øjensygdomme kan komme snigende og beskadige synet inden du selv opdager det.
– En øjensygdom som grøn stær mærker man først, når synet har taget skade. Der er altså ingen symptomer, som man selv kan reagere på. Men vi kan opdage det i en synstest. Derfor er det vigtigt at få undersøgt synet regelmæssigt, fortæller ejer og chefoptiker Annette Bengtsson.

Tidlige tegn på øjensygdomme skal fanges tidligt

Louis Nielsens synstest indeholder også et sundhedstjek.
– Ved vores synstest måler optikeren ikke udelukkende, hvor godt du ser. Den indeholder også et sundhedstjek, hvor du får målt trykket i øjet og får taget et digitalt foto af nethinden. Vi kigger primært efter forandringer i nethinden, der kan være tegn på øjensygdomme, såsom grøn stær og aldersrelateret makula degeneration, også kaldet AMD, fortæller Annette Bengtsson.

Grøn stær kan komme snigende uden, at du selv mærker noget.
– Grøn stær mærker du ofte først selv, når synet har taget varig skade. Men tidlige symptomer kan vi opdage i vores synstest med sundhedstjek og sætte ind, inden synet tager skade, fortæller hun.

Nedsat syn kan give spændingshovedpine

Det er langt fra hver gang, at Louis Nielsens optiker finder tegn på ovenstående øjensygdomme. Men en synstest med sundhedstjek er alligevel vigtig. Går du rundt med en forkert styrke i dine briller, eller har du nedsat syn uden, at du selv er klar over det, kan det nemlig være en gene i hverdagen med spændingshovedpine og nedsat koncentrationsevne.
– Vi ser faktisk en del kunder, der har nedsat syn, som måske har haft hovedpine, men som ikke har tænkt, at det kunne have noget med synet at gøre, fortæller Annette Bengtsson.

Louis Nielsen og anbefaler at få undersøgt synet forebyggende hvert andet år, medmindre andet er aftalt med optiker eller øjenlæge.

Netværk af øjenlæger

Louis Nielsen har et unikt netværk af øjenlæger, som består af 12 danske øjenlæger.
Vurderer Louis Nielsens optiker på baggrund af synstesten, at der er uregelmæssigheder, der kræver yderligere undersøgelse, sendes billederne straks videre til øjenlægenetværket. Øjenlægerne svarer tilbage med en grundig faglig vurdering indenfor 72 timer.

Hvis det haster, er der en akuttelefon, som optikeren kan ringe på. Det sikrer meget hurtig henvisning og behandling.
– Finder vi symptomer, der skal undersøges nærmere, sender vi straks billederne af patientens øjne videre til vores netværk af øjenlæger. De er klar til at sende patienten videre til en øjenlæge eller et hospital, hvis det er nødvendigt, fortæller Annette Bengtsson

Synstesten kan bestilles online, på www.louisnielsen.dk eller i butikken.

Pressefoto