Har du undret dig over, at Kirkerne på Tuse Næs ikke har planlagt tirsdagscafeer i efteråret? Det skyldes, at de gerne vil afprøve ’Kaffe på kanden’ i den kommende sæson. Det sker første gang fredag den 5. september kl. 10.00

Hver anden fredag hen over efteråret arrangerer Kirkerne på Tuse Næs ’fredags-formiddags-fællesskab’ i konfirmandstuen ved Udby Kirke. Nogle gange vil der være et lille oplæg om traditioner og højtider; andre gange en quiz eller ’tema-bingo’, en fortælling eller et par sange, men mest af alt er ’Kaffe på kanden’ en lejlighed til at mødes med andre over en kop kaffe/te, et stykke morgenbrød og en hyggelig snak.

Det er gratis at deltage.

Læs lidt mere om ‘Kaffe på kanden’ her: ‘Kaffe på kanden’

Foto: ABW