Den anden uge i marts er International Glaucoma Week (International Grøn Stær-uge). Fra 7. til 13. marts sætter optikerkæden Louis Nielsen derfor fokus på øjensygdommen, som kan forårsage blindhed, hvis den ikke opdages i tide. Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark, og op mod 50.000 danskere skønnes at have sygdommen uden at vide det.

World Glaucoma Association, der er den internationale organisation bag informationsugen, sætter i år særligt fokus på forebyggelse af grøn stær og opfordrer til at få foretaget regelmæssige synstest, og det budskab bakker Louis Nielsen i Holbæk op om.
– Med en synstest kan vi finde tidlige symptomer på grøn stær og sætte behandling i gang, så vi undgår, at synet får varige skader, fortæller Annette Bengtsson, der er indehaver og chefoptiker hos Louis Nielsen i Holbæk.

Grøn stær viser ingen symptomer, før det er for sent og en del af synsnerven er nedbrudt med permanent nedsat syn til følge. En undersøgelse af synet er det eneste, der kan fortælle, om du går rundt med grøn stær på et tidligt stadie uden selv at vide det.

Især folk over 40 år har ekstra god grund til at blive undersøgt, da det især er i den aldersgruppe, at de fleste får sygdommen.

En synstest kan fange grøn stær

En af de mest effektive måder at undgå, at grøn stær udvikler sig, er ved at få undersøgt synet regelmæssigt ifølge World Glaucoma Association. Hos Louis Nielsen i Holbæk opdager chefoptiker Annette Bengtsson og butikkens øvrige optikere via en synstest flere grøn stær-tilfælde tidligt.
–Det kommer ofte bag på de kunder, vi konstaterer begyndende grøn stær på her i butikken i Holbæk, fordi de ikke selv har mærket nogle symptomer. Og derfor bliver de selvfølgelig overraskede, når vi fortæller dem, at de skal i gang med behandling, fordi de ikke selv har mærket noget til sygdommen, fortæller Annette Bengtsson og fortsætter:
– Grøn stær giver ikke symptomer i begyndelsen, så derfor er det vigtigt at få synet undersøgt regelmæssigt, så sygdommen kan opdages så tidligt som muligt og behandling kan igangsættes.

Har grøn stær uden at vide det

Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark, og det skønnes, at 10.000-vis har grøn stær uden selv at vide det*.
– Jeg forstår umiddelbart godt, at man ikke få undersøgt synet, når man føler, at det er fint. Men grøn stær er svær, fordi symptomerne først viser sig, når sygdommen er fremskreden og allerede har beskadiget synet. Og derfor er det vigtigt at få undersøgt synet fortæller Annette Bengtsson.

Det centrale skarpe syn, som man blandt andet bruger til at læse og til at se TV, bevares oftest længst tid ved grøn stær. Først når der er indtrådt betydelige skader på synsnerven, vil man mærke udfaldene i synsfeltet, og da er det ikke længere muligt at genoprette den del af synet, der allerede er gået tabt.

Hvis du har en mor eller far eller andre nære slægtninge, der har eller har haft grøn stær, er det særlig vigtigt, at du får testet dit syn. Grøn stær er nemlig en arvelig sygdom.

Faktaboks – hvad er grøn stær?

• Grøn stær er en øjensygdom, hvor nervefibrene i synsnerven bliver beskadiget. Det kan bl.a. ske ved forhøjet tryk i øjet.
• Grøn stær viser først symptomer, når øjensygdommen er meget fremskreden og allerede har beskadiget dele af synet, som ikke kan genoprettes.
• Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn.
• Sygdommen kan ramme de fleste aldersgrupper, men risikoen øges med alderen, og især fra 40-års alderen skal du være særligt opmærksom.
* https://ojenforeningen.dk/artikler/gron-staer-snigende-synstrussel

Pressefoto