HD dans
Æblevej 8
4300 Holbæk
28446944
mail.hddans@gmail.com
Følg HD dans på Facebook
Drama og dans
”Mere end en danseskole” står der på HD dans’ hjemmeside. HD dans er nemlig en danseskole, der skiller sig ud ved også at undervise i drama. Her kan kommende brudepar lære brudevalsen, børn kan freestyle, og institutioner kan nyde godt af skolens dramatilbud.
Har du skuespillerambitioner, giver HD dans dig mulighed for at prøve kræfter med faget. Har du interesse i kropsforståelse og grundlæggende dansetrin, kan du tilmelde dig forløb i din by. Er du drama- eller danselærer, der gerne vil undervise lokalt, er du også meget velkommen til at kontakte HD dans.
Overalt hvor HD dans findes er leg i højsædet, og der undervise med alle sanserne. Under indehaver Regitse Holm Diwas’ paraply er undervisningen fokuseret på en god proces og stærke relationer frem for konkurrence.
Indehaver, idegenerator og ildsjæl
Der findes mange gode klassiske danseskoler i det store byer. HD dans i Holbæk Kommune er et alternativ. ”Hvorfor ikke også undervise i de mindre byer – der hvor der i forvejen er gode fællesskaber, foreninger, måske et dejligt forsamlingshus, en spændende multihal eller gammel gymnastiksal. Det er lige præcis det HD dans kan,” forklarer Regitse Holm Diwas, der er sprængfyldt med ideer til nye kreative forløb.
HD dans begyndte sit virke på Samsø i Kultursalen i 2019. 200 dansere på 9 forskellige hold gennemførte første sæson. Siden flyttede HD dans til Tuse Næs, på Æblevej, ganske tæt på Hørby og Isefjorden. Her ligger hovedkvarteret, men HD dans er også aktive med forløb i bl.a. Kundby, Bregninge/Bjergsted samt Holbæk. HD dans benytter sig gerne af fjernundervisning for at nå ud til alle, da koreografier kan formidles via videoer.
Målet er at udbrede skolen til flere Vestsjællandske byer og på Samsø, hvor det startede.
På HD dans’ Facebookside er der masser af gode anmeldelser fra glade elever. Vi citerer her et lille udpluk:
Smil og nærvær
”Her i foråret begyndte vores datter på 4,5 år til dans hos Regitze. Og jeg må bare sige, at den allerede tilstedeværende danseglæde i hvert fald blev fordoblet. Som minimum. Børnene bliver mødt med smil, nærvær og ikke mindst omsorg, hvis der er brug for det. Det er tydeligt, at grænserne er klare og at Regitze er kompetent. Ikke kun i dansen, men også i den pædagogiske og menneskelig tilgang” – Kirstine
”Regitse er den skønneste danselærer, Josephine elsker hende og deres torsdagsdans. Man ved os bare at det har været en god danse time, når hun står i badet og synger at hun er en SUPERHELT” – Stine
”Vores datter har bare været så glad for at danse hos Regitse. Den har stået på ugentlige hjemmeforestillinger og hun er lige stolt og glad hver gang. Regitse er helt fantastisk til at rumme og se alle børnene og sørger for at alle er med.
Til afslutning havde hun lavet medaljer og havde en gave med til alle børn. Helt fantastisk” – Sif
sølvpartner