Sax Gastro ApS
v/ Andreas Saxskiold-Nørup
Bygaden 14
4370 Store Merløse
40 63 80 67
andreas@saxgastro.dk
Besøg Sax Gastro ApS på Facebook
Besøg også Sax Gastro på Instagram
Den perfekte fest
Når vi går i gang med planlægningen af en fest for vores gæster, er det underordnet, hvilken begivenhed, vi skal fejre. Vi er fra starten på vejen frem mod den store dag bevidste om, at alle detaljerne skal være helt i top. Det at indbyde til og afholde den helt fantastiske fejring, om der er tale om brylluppet, den runde dag eller en af de andre store dage i livet, er fyldt med glade forventninger. Man kan vel næsten sige, at planlægningen, som jo starter i rigtig god tid, kan sammenlignes lidt med, at en komponist sætter sig til det tomme nodepapir for at komponere det perfekte stykke musik.
Komponisten har en del af melodien i sit hoved, men der skal mange timers og dages inspiration og flittigt arbejde til, før temaer og harmonier udfolder sig og bliver til et færdigt værk. Lidt på samme måde – billedligt talt – kan vi se på det at nå frem til den perfekte fest. Du har helt sikkert en overordnet vision om alle detaljerne, men det er først, når du mærker, at det hele på dagen kommer til at passe sammen, at festen bliver den begivenhed, du har drømt om.
Følelsen af at få de forskellige detaljer til at spille sammen, så gæsterne mærker den glæde og harmoni, du har håbet på at skabe, er en spændende proces. På vejen frem mod lige præcis dén følelse er vi alle klar over, at valget af den menu, som vi skal samles om og nyde, er et af de centrale elementer.
Andreas Saxskiold-Nørup er ’menu-komponist’
Som leder af ’fine private dining’ virksomheden Sax Gastro er Andreas Saxskiold-Nørup 100% klar over, hvor afgørende vigtig den menu er, der skal serveres til den perfekte fest. Når han bestilles til at levere maden til et fødselsdagsarrangement, en firmafest eller et bryllup, så ved han, at dét, han leverer, og retterne, der serveres, vil have en stor betydning for den oplevelse, som både gæsterne og du som vært får. Derfor sørger han for, at HELE oplevelsen, lige fra maden leveres eller afhentes hos ham, og til gæsterne har nydt den sidste ret, er sublim.
Planlægningen af din fest sammen med Sax Gastro starter længe før den store dag. Han sætter en ære i at sætte sig ind i de specielle ønsker, som du har til den menu, der skal serveres til jeres fest. Her betyder Andreas’ store erfaring og hans og personalets professionelle indstilling, at du fra den første kontakt til Sax Gastro er i sikre og gode hænder.
Det tema, du vælger som centralt for din eller jeres fest, vil Andreas altid have flere input til, så du frit kan arbejde med flere muligheder. Du vil let kunne overskue, hvordan de variationer, pynten og præsentationerne af retterne, borddækningen og alle de øvrige detaljer vil komme til at spille sammen. Derfor er det en rigtig god idé at kontakte Sax Gastro tidligt i planlægningen af de gastronomiske rammer for din festlige dag.
En uforglemmelig dag
Når du vælger at have en erfaren og velrenommeret ’fine private dining’ virksomhed som Sax Gastro som samarbejdspartner frem mod festdagen, betyder det også, at du ikke selv skal stå for indkøb og tilberedning af maden, serveringen, opvasken og oprydningen. Du kan nyde den store dag og glæde dine gæster ved at være fuldt ud til stede i det hyggelige fællesskab, så I sammen får en god oplevelse fra start til slut. Og så kan du bagefter tænke tilbage til præcis dét, som du drømte om, da du startede med at ’komponere’ festen, som hverken du eller dine gæster nogensinde vil glemme.
Kunderne siger
Sax Gastro lavede mad til vores bryllup, og det var sublimt. Fra først til sidst guidede Andreas os gennem menuvalg, vin til maden, personale og meget meget mere. Sax Gastro kan varmt anbefales til alle kunder, der ønsker en professionel, erfaren og udsøgt madoplevelse. Inden brylluppet havde vi købt privat dining fra Sax Gastro, som ligeledes var en fantastisk oplevelse i rammerne af vores eget hjem – Michael
Vi havde fornøjelsen af mad fra SaxGastro og det var helt igennem en god oplevelse! Retterne var både enormt velsmagende og smukt anrettet. Maden var derudover parret rigtig fint med tilhørende vin menu. Jeg kan kun anbefale at benytte SaxGastro, både til særlige anledninger eller som gave – Peter
Et ord der kan beskrive det hele FANTASTISK. Maden, Andreas, timingen, fleksibilitet og servicen var ganske enkelt fantastisk. Professionelt personale og lækker mad – Linda
Tusind tak for en lækker nytårsmenu i går – ALT spillede bare – fin beskrivelse om tilberedning og servering – veltillavet og dejlig smag i hele menuen og rigelig mængde af det hele. En fantastisk oplevelse! Godt Nytår – Winnie
sølvpartner