MP Service
v/ Mads Brandt Poulsen
Skovbovej 8
4340 Tølløse
22 71 04 19
mpservice.mads@gmail.com

Følg MP Service på Facebook

Mads får hjulene til at dreje rundt
Vi kender vel alle sammen drenge og piger, som fra helt unge har planer om alt det, de vil udrette, når de bliver store. Mange unge har planer om at starte egen virksomhed som iværksættere, tanker som deres omgivelser forhåbentligt bakker op omkring.

Når et ungt menneske efter endt uddannelse tager springet, tager ansvar for egen fremtid og starter egen virksomhed, er vi alle fulde af beundring. For den beslutning langt længere end en karrieremulighed for den enkelte. Den nødvendige udvikling af mindre bysamfund ud over skolen og købmanden er afhængige af, at der er driftige borgere, som tager nye initiativer. Den mindre og mellemstore virksomhed rundt omkring i landet skaber aktivitet og holder lokalsamfundet levende.

Landbrugsmaskiner og græsslåning
Netop planen om at starte eget firma havde Mads Poulsen, som er ejer og leder af MP Service i en alder af 25 år. Som færdiguddannet landbrugsmaskinemekaniker har han brugt både sin uddannelse og sin erfaring til at realisere sine planer. Han har gennem en årrække målrettet oparbejdet virksomheden MP Service, hvor han har travlt med mange forskellige opgaver.

Tidligere var kundekredsen ikke så omfattende som i dag, og anskaffelsen af avancerede græsslåningsmaskiner kunne fylde kalenderen med lokale opgaver i havesæsonen. Ved siden af græsslåning og hækklipning, som Mads stadig løser lokalt ind imellem, fylder reparationer og vedligeholdelse af biler nu ordrebogen godt op hos MP Service. Han reparerer alt lige fra personbiler til de store køretøjer som bliver brugt af entreprenørvirksomheder og i landbruget. Mads er således travlt beskæftiget i værkstedet lidt nord for Undløse på Midtsjælland, men ser også gerne at virksomheden vokser fremover.

Hjælp til maskinerne
Mange af Mads Poulsens kunder må sande, at det er meget nyttigt at have Mads’ og MP Services mobilnummer ved hånden, når de skal være helt sikre på, at de store køretøjer og maskiner holdes i gang. Det er vigtigt for lagerchefen, entreprenøren på en byggeplads og landmanden, når høsten er i gang, at trucken, rendegraveren, hjullæsseren, mejetærskeren og traktoren holdes godt kørende.

Der kan opstå defekt og en driftstop, når der er allermest travlt. Og hydraulikslangen går jo tit i stykker på det allermest kritiske tidspunkt. Alt mekanik kan, selvom den daglige vedligeholdelse er i orden, gå i stykker, og så er det, at gode råd kan være dyre. Men ikke hos MP Service, for så starter Mads firmabilen og hjælper med at få maskinerne til at køre igen.

Reparationer og vedligeholdelse af biler på eget værksted
MP Service har siden den spæde start for syv år siden tilbudt reparationer af biler på eget værksted, og som en ekstra service kan Mads Poulsen nu tilbyde værkstedets kunder en lånebil. Den service sætter hans kunder stor pris på, så dagligdagens gøremål som transport til arbejdet og afhentning af børn i børnehaven og skolen ikke afbrydes af, at familiens bil skal serviceres.

Ordningen med at kunne tilbyde en lånebil ser Mads som en naturlig del af den nødvendige udvikling af MP Service. Og Mads Poulsen har absolut et ønske om at se MP Service vokse i et fornuftigt tempo. ”Det er vigtigt at se det, jeg har ansvaret for, bliver til noget,” tilføjer han. Og det er vi sikre på nok skal lykkes for Mads.

sølvpartner