Hawila Project er et af de seneste skud stammen af den træskibskultur, som opstod i slutningen af 60-erne rundt omkring i de danske havne. Masser af træskibe lå ved kaj både i de større og de mindre havne, og de havde det ikke specielt godt. Mange lå hen år efter år uden at blive holdt vedlige og uden at fortøjningerne blev kastet. Nogle af de herlige gamle træskibe var beboet af tidligere søfolk, som ønskede en tilknytning til livet til søs. Andre udlevede deres hippiedrømme i havnemiljøets fællesskaber. Blandt specielt den yngre generation var der opstået en ny, positiv bevidsthed om, at træskibskulturen havde noget helt enestående at byde på. Og den bevidsthed har vist sig at være langtidsholdbar. Træskibene og kulturen omkring håndværket og bevaringen af dem har fået en virkelig renæssance overalt langs Danmarks kyster.

Lige et smut ned til skibene på Holbæk Havn
Der er mange, som igennem årene bruger havnen som et udflugtsmål og tager et smut ned forbi træskibene; både dem med sejl og dem med motor. Sådan en spadseretur langs med kajen på Holbæk Havn for at indsnuse stemningen af træskibene er en oplevelse med alt det, som hører til i en havn. Når vi nærmer os det gode skib ”Hawila”, mødes vi af duften af forarbejdet, gammelt egetræ, splidset tovværk og smeltet beg, som sammen med værk bliver brugt til at kalfatre plankerne. Og så bliver man naturligvis også mødt af et smil her, et ”hej” der, og man får måske en lille sludder med skibstømreren om de gamle skibshåndværk, som dengang var ved dø ud.

Man mindes Osvald Helmuth, som i en af sine yndlingsviser gik med sin cykel langs med kajen, når arbejdsdagen var forbi. Revyvisen ”Havnen” blev lanceret i Fønix-revyen i 1937. Det var jo kun to år efter, at Hawila forlod værftet i Norge:

”Jeg elsker at røre ved skibet,
det’ li’som at hilse på livet.
Jeg ved ikke hvorfor, det’ vel nærmest, fordi
man først føler den slags, når da’en er forbi.”

En frivillig indsats af kærlighed til den 86-årige galease Hawila
De mange frivillige i Hawila  Project har stor kærlighed til den 35 meter lange tomastede norskbyggede galease ”Hawila”, som blev bygget i 1935. Under mottoet ”Læring og kultur under sejl!” og overskriften ”Søfragt for sejl” har et internationalt fællesskab siden 2020 i Holbæk arbejdet målrettet frem mod at gøre det gode skib klar til et fremtidigt virke som fragtskib under sejl på Atlanterhavet.

Formålet er at rigge galeasen klar til igen at få fyldt sejlene med vind og lasten med varer, som er produceret på etisk, økologisk og bæredygtig forsvarlig vis. Skibet skal sejle mellem Caribien og Skandinavien med denne type gods. Hawila  Project skal vise os landkrabber, at transport af varer til søs kan foregå på en respektfuld, etisk og ren måde. Det er projektets hensigt at bidrage til at skubbe den globale skibsfartsindustri i retning af en sundere transportkultur, som er både kulstoffri og bæredygtig. ”Hawila” vil komme til at indgå i en voksende, international flåde, som viser vejen for en fremtid, som vil blive baseret på mere bæredygtige transportsystemer til søs.

Følg Hawila  Project på Facebook, Instagram  og Youtube