Dansk Boligforsikring A/S

Foto: ABW

Kanalstræde 10
4300 Holbæk
59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk

Følg Dansk Boligforsikring på Facebook 

Følg Dansk Boligforsikring på LinkedIn

Følg Dansk Boligforsikring på Twitter

Dansk Boligforsikring har de bedste priser på ejerskifteforsikringer
Internettet har medført omvæltninger i de fleste brancher, og forsikringsbranchen er ingen undtagelse. Det er stadig blevet mere udbredt at pristjekke forsikringer på nettet, og mange når frem til at det er de nyere aktører på markedet, der præsterer bedst – ihvertfald hvad angår pris. En af de aktører, der for alvor har draget nytte af danskernes øgede evner til at sammenligne forsikringer, er Dansk Boligforsikring med hovedsæde i Holbæk.

Som firmanavnet indikerer har Dansk Boligforsikring specialiseret sig i forsikringer ved boligkøb og -salg, særligt ejerskifteforsikringer, hvoraf de siden 2001 har opbygget en væsentlig markedsandel. Det er endvidere et rent danskejet selskab, som er underlagt danske regler og koncentrerer sig fuldt ud om bolighandler på det danske marked til stor fordel for kunderne.

Dansk Boligforsikrings ejerskifteforsikringer er både blandt de billigste og bedst dækkende på markedet. Firmaet tilbyder kort sagt markedets bedste priser sammenlignet med andre danske forsikringsselskaber. Du er samtidig sikret maksimal forbrugerbeskyttelse, idet Dansk Boligforsikring er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, og medlem af brancheorganisationen Forsikring & Pension. Selskabet er endvidere tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringer.

Foto: ABW

Katten i sækken?
Huskøb er den største økonomiske beslutning i de fleste menneskers liv. Det kan også blive den dårligste økonomiske beslutning, såfremt der er skjulte skader og fejl i byggeriet. Dansk Boligforsikrings ejerskifteforsikringer dækker alle de ubehageligheder, husejere risikerer i dag, fra ulovlige el-installationer til dårlig udført vvs-arbejde. Når disse fejl skal udbedres, løber det ofte op i så store beløb, at mange førstegangskøbere og pensionister må give fortabt.

Med Dansk Boligforsikring får du en samarbejdspartner med mange års erfaring, der har givet effektive processer og lave priser. Her får du kompetent rådgivning hos medarbejdere, der konstant følger markedets udvikling, regler og risici.

Foto: SDL

Sikring af køber
Ejerskifteforsikringen tegnes af køberen af et hus, og den løber i mindst fem år. Køber er sikret dækning ved store alvorlige skader, herunder ulovlige el- og vvs-installationer med en selvrisiko på kun 5000 kr.

Hvis der opdages skjulte skader på det hus, I har købt, kan det blive en dyr affære. Mange tror umiddelbart, at tilstandsrapporten er den endegyldige vurdering af, hvordan husets tilstand er. Men den byggesagkyndige, som foretager rapporten, kan ikke se samtlige konstruktioner og dele af huset. Tilstandsrapporten bygger på det, der kan ses. Det vil sige, at der ikke rives gulve og bores i vægge: Der laves ikke egentlige undersøgelser, men der vurderes ud fra, hvad den byggesagkyndige kan se. Selvfølgelig er denne person trænet i at opdage skader, hvorfor man ved, hvad man skal kigge efter. Men der kan alligevel være skjulte fejl og mangler, som ikke bliver opdaget, og som senere kan vise sig.

Når der er tale om skjulte skader, er der ofte også tale om dyre skader. Det er netop i sådanne tilfælde, at en ejerskifteforsikring er brugbar. Dansk Boligforsikring tilbyder to former for ejerskifteforsikringer: en basis og en udvidet.

Ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring: basis og udvidet
Det kan være svært at se, hvad den præcise forskel på en udvidet og en basis forsikring er. En af de største forskelle er dækningsperioden. En basis dækker i udgangspunktet 5 år, og en udvidet gælder 10 år. Hvis du vælger en basis, er der mulighed for at få den forlænget. Men hos Dansk Boligforsikring anbefales det – hvis du allerede ved, at du får brug for en udvidet – at tegne den med det samme. Det vil nemlig være billigere, end hvis du blot vælger at forlænge.

Udover perioden er der også forskel på dækningsgraden hos Dansk Boligforsikrings ejerskifteforsikringer. Hvor den normale ejerskifteforsikring kun dækker ’skelettet’ af huset, dækker den udvidede et større areal. Den dækker eksempelvis også ulovlige stik- og kloakledninger i grunden udenfor bygningen.

Hvis du står som køber og ikke ved, hvilken løsning der giver mest mening, kan du kontakte Dansk Boligforsikring. De hjælper gerne med at guide dig i forhold til, hvad der bedst kan betale sig. Du kan også læse mere om forskellen og fordelene ved en standard og en udvidet ejerskifteforsikring på Dansk Boligforsikrings hjemmeside.

Der er mange nye forsikringsmæglere på markedet, og selvom konkurrence er godt, er mange af de nye aktører baseret i udlandet, hvorved huskøber risikerer en retssag uden for Danmark, skulle det komme så vidt. Skulle selskabet gå konkurs, risikerer du ligeledes at stå helt uden dækning. Præcis dette – foruden stærkt konkurrencedygtige priser – er grunden til at så mange vælger ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring.

Forsikringsselskabet udbyder ejerskifteforsikringer til både hus og sommerhus.

Sikring af sælger
Sælger skal også kunne sove godt om natten, og derfor udbyder Dansk Boligforsikring en sælgeransvarsforsikring, der dækker sælger i op til 10 år mod uforudsete udgifter, når der opdages skader på huset, efter handlen er afsluttet. Sælge kan eksempelvis i op til 10 år blive draget til ansvar for ulovlige bygningsindretninger, ulovlige stik- og kloakledninger udenfor bygningen – forhold som ikke beskrives i tilstandsrapporten, og som en ejerskifteforsikring derfor ikke dækker.

Dansk Boligforsikring udbyder sælgeransvarsforsikringer til både hus, ejerlejlighed og sommerhus.

Kompetent rådgivning
Dansk Boligforsikring har været i branchen i mere end 15 år, og har således overværet både højkonjunktur og finanskrise, hvilket også har sat sine mærker på boligmarkedet. Virksomheden har qua sine forsikringer både erfaring med sælgers og med købers situation. Derudover samarbejder Dansk Boligforsikring med en række af andre virksomheder, heriblandt DSE Mæglerne og Boliga, som bidrager med nogle anderledes perspektiver og viden. Med disse nye vinkler kan Dansk Boligforsikring bidrage med en nuanceret rådgivning til deres kunder, hvor alle afskygninger er gennemtænkt.

Virksomheden opfordrer altid til, at man som både boligkøber og sælger opsøger alt den information, man kan komme i nærheden af. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke forsikringer der er nødvendige, hvad de dækker, og hvilken en der er bedst. Kort og godt kan det være en jungle at finde rundt i, og det er en smule nemmere at finde vej, hvis man kan tage beslutninger ud fra et informeret grundlag. Er du selv endt i én stor forvirring, kan du nemt tage kontakt til Dansk Boligforsikring. Her sidder kundekonsulenter klar til at hjælpe dig med kompetent og yderst professionel vejledning.


sølvpartner

Del på sociale medier