DJ Rolf
v/Rolf Rasmussen
Guldhalevej 21
4300 Holbæk
70 22 50 22
info@rolfrasmussen
Underholdning og højt humør til den store event
Når den store begivenhed skal fejres – og når der for alvor skal være fest – er der mange forskellige temaer og elementer, der alt sammen skal passe sammen. Det gælder naturligvis også musikken og underholdningen, som jo hænger uløseligt sammen i planlægningen af den store dag.
Vi kan nok hurtigt blive enige om, at når vi tænker tilbage på de mange gode fester, vi har været til i årenes løb, så er der nogle indtryk, der får os til at mindes og smile bredt. Et af disse er musikken og den stemning, som musikken, leverede. En professionel DJ eller en festmusikker skal naturligvis kunne ”læse” festen og stemningen blandt dine gæster. Han fornemmer allerede i den første snak med dig det publikum, han skal få til at hygge sig under maden og resten af aftenen. Og han ved på forhånd, hvor der skal trylles med mikrofonen og lydanlæggets muligheder under præsentation af et vigtigt budskab eller et nyt spændende produkt i firmaet.
DJ Rolf ved præcis, hvordan underholdningen skal leveres
Her er Rolf Rasmussen med kunstnernavnet DJ Rolf den vigtig brik i planlægningen. Han kan med sin brede palet og erfaring skabe den stemning, du ønsker der skal være ved din fest. Uanset, om du er i gang med at stable en festlig ungdoms- eller familiebegivenhed på benene eller igennem længere tid har været en del af arbejdsgruppen, som har fået til opgave at lancere et nyt produkt for firmaet gennem en gigantisk event, så er Rolf klar som den professionelle samarbejdspartner.
Mange DJ’s startede som helt unge med et enkelt lydanlæg og en mikrofon, da vennerne og ungdomsklubben skulle fejre en begivenhed. Her fik mange deres ”ilddåb” foran et publikum, som kom for at feste. Og derfra har de fleste professionelle DJ’s udviklet deres helt eget koncept fra at være ”pladevender” til at opbygge både udstyr og evnen til at kunne underholde ethvert kræsent publikum.
For Rolf Rasmussen var det også den vej, han gik med musikken i alle former. Og ikke mindst udviklede det talent at præsentere musikken levende med et aldrig svigtende højt humør. Om der er tale om en stemningsfuld begivenhed som en konfirmation eller en rund fødselsdag, eller han står midt i ”spotlight” på de store scener, så når Rolf sit publikum og sætter sit uudslettelige fingeraftryk på både mikrofonen, anlæggets 12-tommer plader og på din fest som et hele.
DJ Rolf er på scenen overalt på Sjælland
Netop som DJ på de helt store events og byfester på Sjælland som for eksempel den årlige festival SKVULP i Holbæk, festlige events i Frysehuset eller aftensalg i Holbæks bymidte er Rolf centrum på scenerne. Med sit DJ-udstyr linet up og tunet får han musikken i gang og langt ud over scenekanten. Rolf ved fra de mange år som både DJ og radiovært på nogle af de største radiokanaler, præcis hvad det er, hans feststemte publikum kan lide at høre. Og han byder gerne dine og gæsternes forslag til musiknumre velkommen både før og under festen.
Så er du og dine gæster til den stille underholdning under spisningen efterfulgt af 70-er, 80-er og 90-er populærmusik til dans natten lang eller til de stærke drum-and-base toner, så vil du opdage, at DJ Rolf leverer lige det, I aftalte.
Kontakt Rolf tidligt i planlægningen af din fest eller event, så er den del af den store dag i sikre hænder. Og så får du overskud til at kæle for de mange andre detaljer, for nu er der garanti for, at stemningen og musikken er på plads!
sølvpartner