Dennis Overgaard Mortensen

Overgaard Ventilation 
22415011
info@overgaardventilation.dk

Følg Overgaard Ventilation på Facebook

Et godt indeklima
I vores dage opholder mange mennesker sig meget indendørs, både på arbejdspladsen og derhjemme. Vi er heldigvis blevet mere bevidste om, hvor meget et sundt indeklima betyder for vores trivsel. Hvis der ikke luftes godt nok ud, kan der komme skimmelsvamp, husstøvmider og usunde partikler. En god ventilation af huset er ikke blevet mindre vigtig, i dag hvor mange huse for at spare på varmeregningen bliver rigtig godt isoleret, måske også lidt for godt. Men det kan et godt ventilationsanlæg råde bod på.

Overgaard Ventilation i Holbæk hjælper private og virksomheder med at opnå et godt indeklima. Indehaver Dennis Overgaard Mortensen har erfaring fra mange typer af opgaver. Om det er 136 lejligheder, der skal renses og indreguleres med korrekte balanceret luftmængder, eller om det er Paustian (Utzon Huset) der skal have ny køkkenventilation indblæsning/udsugning og komfortventilation med køl, kan Overgaard Ventilation levere. De løser opgaver på hele Sjælland og i mange forskellige slags bygninger.

Det umuliges kunst
Selv et parcelhus fra 1970erne med fladt tag kan få et perfekt ventilationsanlæg, og det så huset står 100 % identisk som da det blev bygget, med genbrug af loftet og indbyggede skabe, som skjuler hovedkanalerne der går ned til anlægget i kælderen. Overgaard Ventilation løser alle små og store udfordringer, der opstår undervejs i sådan et projekt, og det er ikke uden stolthed at Dennis Overgaard kunne præsentere det færdige resultat.

”Et 70er-hus som ikke kunne få ventilation, men det kunne det altså alligevel. Alt kan lade sig gøre, når man ringer til mig,” siger han med et smil.

Overgaard Ventilation har gennem tiden løst en stor mængde spændende opgaver. I Rungsted førte virksomheden 98 meter rør gennem hulrum rundt i et to etager luksushus og installerede et Nilan ventilationsanlæg for kunden. I Malmø bestilte Lamborghini en ventilationsentreprise, som de kom i mål med trods distraktion fra de særdeles skønne biler!

Ventilation til private
Men har du et helt almindeligt parcelhus, der skal have bedre indeklima, står Overgaard Ventilation også til rådighed. Indeklima er sammensat af alle de miljøfaktorer i et hus, der påvirker jer indendørs. Det er luft, luftfugtighed, varme, lys, røg, støj samt partikler og kemiske stoffer fra for eksempel rygning, brændeovne eller madlavning. Måske er det også hår og skæl fra kæledyr. Alle husejere kan få brug for et indeklimatjek, og Overgaard Ventilation løser alle typer opgaver.  

Skal de bygge for dig? Så kontakt Overgaard Ventilation på tlf. 22415011 eller mail info@overgaardventilation.dk

sølvpartner