Der bliver ekstra festlig stemning på Farmshop Enggaarden i pinsen, når virksomheden fejrer sit 10 års jubilæum med åbent hus lørdag den 23. og søndag den 24. maj fra kl. 10.00 til 16.00.

Her inviteres kunder, samarbejdspartnere, venner og familie til en hyggelig jubilæumsweekend med bobler, kransekage og masser af inspiration.

Musik, hygge og inspiration i orangeriet

Jubilæet fejres i de smukke omgivelser på Enggaarden, hvor gæsterne blandt andet kan nyde lidt godt til ganen i det stemningsfulde orangeri.

Her vil der også være musikalsk underholdning fra Lovisa Wennesz, som spiller på sin imponerende og smukke harpe.

Rundt omkring i haverne vil der desuden være inspiration, gode fif og særlige jubilæumstilbud til gæsterne.

Farmshop Enggaarden glæder sig til at fejre de første 10 år sammen med både nye og trofaste besøgende.

Tilmeld dig her:

(20+) Farmshop Enggaarden fejrer 10 års jubilæum i Pinsen | Facebook

 

Credit: Dit Holbæk