Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nyt familienetværk åbner

oktober 18 15:30 - 19:00

Torsdag 18. oktober åbner Holbæk Frikirke for første gang dørene for et helt nyt familienetværk i Holbæk.

I familienetværket vil familier i svære situationer blive mødt med åbne arme og varme knus i et fællesskab med andre familier, som ligeledes kæmper med eksempelvis psykiske problemer, dårlig økonomi, skilsmisse, misbrug eller andre udfordringer.

Familienetværket er et gratis tilbud til familier og kører som et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Holbæk Frikirke.

“Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe nogle af de mennesker i Holbæk, som har det svært. Vi vil gerne være med til at bryde den sociale arv og skabe nye relationer, så vi kan hjælpe dem til et godt liv – enten ved konkret hjælp og vejledning eller også bare ved at lytte og dele liv,” fortæller Bente Dyssegaard, der er projektleder i Familienetværket.

Til familienetværket er der altid hygge, fællesspisning og aktiviteter for børn og voksne på programmet.

“Vi ønsker at skabe et pusterum i hverdagen for familier, enlige, alene-forældre eller andre, som af forskellige grunde er pressede i hverdagen. Men man er også meget velkommen, hvis man bare har lyst til at møde nye mennesker og skabe nye relationer,” siger Bente Dyssegaard.

Arkivfoto. Familienetværket i Kolding. Foto: Jens Peter Engedalkaf

Et frirum fra hverdagen
Holbæk er ikke det eneste sted i landet, hvor et sådant partnerskab om et familienetværk er startet op. Det kører også i Aarhus, København, Aalborg, Kolding, Næstved, Herning, Middelfart og Nykøbing Falster.

“I Blå Kors har vi generelt en stor forkærlighed for arbejdet blandt familier og børn, der har brug for ekstra støtte og gode oplevelser eller vejledning. Både for at skabe glæde og frirum, men også med henblik på at skabe forandring der, hvor der er behov for det,” siger generalsekretær i Blå Kors Christian Bjerre.

Familienetværket handler om nærvær, omsorg og fælleskab. Et frirum fra en presset hverdag. Derudover nyder deltagerne også godt af en hyggelig omgang fællesspisning og muligheden for rådgivning om økonomi eller andre udfordringer i hverdagen.

Banko, snacks og fællesspisning
Familienetværket er et prisbelønnet initiativ, idet konceptet i 2017 vandt Kristeligt Dagblads pris for årets bedste nye kirkelige initiativ.

Familienetværket i Holbæk mødes en gang om måneden fra kl. 15.30 til 19.00. Første gang 18. oktober. Fra 2019 er det tanken at mødes hver anden uge.

“Vi er klar over at 18. oktober er i efterårsferien, men lige præcis denne gruppe af mennesker, har ofte ikke penge til de store ferieaktiviteter, derfor tænker vi faktisk, at det kan være en fordel at begynde i efterårsferien,” siger Bente Dyssegaard.

Dørene åbner kl. 15.30 med kaffe og snacks, inden der bliver sat gang i en god omgang gratis banko med masser af gode præmier.

Familienetværket slutter altid af med fællesspisning og foregår i Holbæk Frikirkes lokaler på Vandtårnsvej 1 i Holbæk.

 

Detaljer

Dato:
oktober 18
Tidspunkt:
15:30 - 19:00

Sted

Holbæk Frikirke
Vandtårnsvej 1
Holbæk, 4300
+ Google Map