Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

New Pretenders & Johnny and the Heartbeats

26. april 20:00

The Great Pretenders

Et af Danmarks absolut bedste 60’er bands. Og det er et helt igennem fantastisk katalog, de tager fat på: Bl.a. The Turtles, The Hollies, The Searchers, The Who og selvfølgelig The Rolling Stones og The Beatles, som bliver præsenteret i et energisk show med stor vægt på den flerstemmige sang, som kendetegnede disse ikoniske grupper op igennem de farverige tressere.

Jan Eliasson og Steen Christensen, to legender inden for dansk showbiz med tusindvis af studietimer og pladeindspilninger bag sig. De er begge kendt fra The Ants, Royal Strings og ikke mindst Rainbow, hvor de bl.a. også spillede sammen med Allan Mortensen, Peter Belli, Grethe Ingemann og Tommy Seebach.

Jan har været tilknyttet Sony Music og haft lydstudie i København. Han har været frontman i Copyright, hvor han spillede med et utal af solister – Bl.a. Bobo Moreno, Zindy, Anders Blichfeldt, Erann D.D.

Steen har ligeledes haft en lang karriere som professionel musiker og studieejer. Han er desuden meget engageret i det lokale musikmiljø, hvor han spiller i flere bands.

Torben har i en årrække spillet Beatles musik i Daytripper. Han har adskillige pladeudgivelser bag sig. Senest med The New Cadillacs, hvor han har skrevet samtlige numre på det anmelderroste album Yeah Yeah Yeah

Steen: ”Vi gør det til en æressag at vores publikum får en god oplevelse med lækker lyd og masser af god musik”.

De tre ‘Pretenders’ elsker det rene og umiddelbare ved musikken fra tresserne. Netop den musik bringer dem tilbage til deres rødder. Den musik de alle er vokset op med.

”Et par guitarer, trommestikker og tælle til fire… Så er vi i gang !”

The Great Pretenders er: Jan Eliasson (vokal, bas), Steen Christensen (vokal, trommer) og Torben Kaas (vokal, guitar).

Johnny & the Heartbeats

har taget danseskoene på og leverer håndspillet musik til en glad aften, hvor begejstringen for musikken og livsglæden i almindelighed er i højsædet.

Bandet har gennem de sidste 30 år spillet overalt – fra små caféer til Falkonér Centret, ligesom de har turneret på de amerikanske baser på Grønland og i klubber og dansesteder på Færøerne og spillet på Malmø-festivalen flere gange. Det er også blevet til medvirken i et par TV-udsendelser og en enkelt film.

Musikken består af de bedste numre fra 60’erne og deromkring med sange af så forskellige kunstnere som: Beach Boys, Van Morrison, Bill Haley, The Seachers, Lynard Skynard, Simon og Garfunkel, Beatles, The Byrds, Neil Young, Fleetwood Mac, Eric Clapton, The Temptations samt Crosby, Stills & Nash – og så supplerer de repertoiret med numre de synes passer ind i stilen – f.eks. Gary More, Peter Gabriel, Paul Simon.

Og lige et par titler de fleste nok kender: Summertime Blues, Proud Mary, Shake, Rattle and Roll, Come Together, A Whiter Shade of pale, Penny lane, Sledgehammer, Still got the blues – så kom og dans med til de gode gamle hits og få en glad aften i gode venners lag.

Der er mulighed for at købe MUSIKMENU på Hotel Sidesporet. Spisningen starter kl. 18.00.

Køb Billetter på Sidesporets hjemmeside (se under datoen, 26/4).

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
26. april
Tidspunkt:
20:00

Sted

Rotationen
Ahlgade 1B
Holbæk, 4300
+ Google Maps
Telefon:
59 44 29 19
Hjemmeside:
https://www.sidesporet.dk/
Del på sociale medier