Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kosmiske katastrofer – en kickstart for astronomi?

11. september 19:00 - 22:00

Fra frygtsomme blikke mod himlen til dybdegående indblik i fjerne galakser. Efteråret byder på spændende foredrag i serien: “Astronomi dengang og nu”. Dette er det første i rækken.

Kom og hør om astronomi dengang Sahara var grøn og kalenderen blev opfundet. Bliv klogere på, hvordan kræfter i himmelrummet satte skub i menneskers kultur, samfund og liv.

Kosmisk stråling og asteroidenedslag kan være skyld i de enorme klimaforandringer, verden oplevede for mange tusinder år siden. Forandringer, der fik mennesker til at flytte sig selv og deres viden om stjernehimlen. Hvad vidste man egentlig om stjernerne i forhistoriske kulturer?  Og hvordan påvirkede den viden livet og udviklingen?

Kulturastronom og tidligere leder ved Tycho Brahe Planetarium, Bjørn Franck, fortæller.

Foredraget er en del af serien ”Astronomi dengang og nu,” som består af tre foredrag i samarbejde mellem Brorfelde Astronomiske Vennekreds, Folkeuniversitet Tølløse og Brorfelde Observatorium.

Spar 20% og køb en kombi-billet til alle tre foredrag.

Program:
19.00 Velkomst og foredrag
20.30 Kaffepause
21.00 Gennemgang af aftenens stjernehimmel
21.30 Hvis det er stjerneklart, går man til kikkerterne for at observere. Alternativt vil der være en fortælling om teleskopet.

For tilmelding klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
11. september
Tidspunkt:
19:00 - 22:00

Sted

Brorfelde Observatorium
Observator Gyldenkernesvej 3
Tølløse, 4340
+ Google Maps
Telefon:
72 36 39 00
Hjemmeside:
http://brorfelde.dk/
Del på sociale medier